Page 336 - Saxo: Danmarks Riges Krønike

flux i Døden.
Ene dig
jeg gav min Elskov,
Ingen før
i Favn mig tog;
aldrig skal os
Skæbnen skille,
Liv og Død
med dig jeg deler.
Om dig hvasse
Våben bider,
falder Signe
ved din Side;
hvad der end
din Død skal volde,
samme Lod
mig Livet røver.
Disse Ord oplivede således Hagbards Mod, at han havde
mere Gammen af hendes Løfte end Frygt for den Fare, der
ventede ham, når han skulde gå. Da Ternerne havde forrådt
ham og Sigars Stridsmænd angreb ham, forsvarede han sig
længe og kraftig og fældede adskillige at dem i Døren.
Omsider blev han fangen og ført frem på Tinge, hvor
Folkets Meninger var delte. Mange sagde nemlig, at han
burde straffes på Livet for så stor en Misgjerning, men
Bilvis, Bølvis' Broder, og andre fældede en bedre Dom; det
var bedre at gjøre Brug af hans Tapperhed end at fare grumt
frem imod ham, sagde de. Så trådte Bølvis frem og sagde, at
det var onde Råd, som bød Kongen at tilgive, når han burde
have Hævn. og med uværdig Medynk vilde mildne hans
retfærdige Harme. Hvorledes skulde Sigar over for ham
kunne bevæges af Tilbøjelighed til Skånsel eller Medynk,
-330-