han bød, og Vagten i Udkigstårnet, som troede, at det var
Hagbard, han så' hænge i Galgen, gav Tegnet til de i Borgen
forsamlede Piger. Disse stak strax Ild på Huset og hængte
sig, idet de skjød Skamlerne bort under deres Fødder. Da
Hagbard så' Kongeborgen omspændt af Luer og det vel
kjendte Jomfrubur brænde, sagde han, at han følte større
Glæde over sin elskedes Troskab end Sorg over, at han
skulde dø, og idet han opfordrede de hosstående til at dræbe
ham, vidnede han i følgende Kvad, hvor lidet han ænsede
Døden:
Hurtig, Svende,
hæng nu Hagbard!
glad han nu
i Døden går.
Signes Bur
nu lystig brænder;
se, hvor Luen
liflig lyser.
Sagn og Sang
skal Signe prise,
trofast Brud
har Bålet tændt,
Liv og Død
vi svor at dele,
holdt hun har,
hvad huldt hun loved.
Højt jeg love
må min Lykke,
at jeg fik
så ædel Brud.
Her var godt,
men bedre hisset;
aldrig skal
-333-
1...,329,330,331,332,333,334,335,336,337,338 340,341,342,343,344,345,346,347,348,349,...976