Page 334 - Saxo: Danmarks Riges Krønike

altid Sværd
og Spyd jeg svang,
det gjør Huden
hård og ru.
Signe tøvede ikke med at støtte dette hans Udsagn med
samstemmende Udtalelser. Det var rimeligt, sagde hun, at
Hænder, der hyppigere havde med Sår end med Uld at gjøre
og hyppigere var optagne af Kamp end af at sysle med
Væven, havde et til deres Gjerning svarende Udseende og
ikke var svage og bløde at føle på som andre Kvinders. De
var jo hærdede dels af Krigens Anstrængelser, dels af
Arbejdet til Søs. Hakes Skjoldmø gav sig jo nemlig ikke af
med Kvindesysler, men var vant til med blodbestænket
Hånd at svinge Lansen og kaste med Spyd. Intet Under
derfor, at hendes Fodsåler var hærdede af de umådelige
Vandringer, hun havde gjort, og at de ru Stene på
Strandbredderne, hun så tit havde måttet gå på, havde slidt
dem, så Huden på dem var bleven tyk og sejg og ikke var fin
og blød at føle på som deres, eftersom de næsten aldrig gik
ud, men stadig sad indelukkede i Borgen. Da Hagbard var
kommen til at dele Seng med hende under Påskud af, at han
burde hædres med det fornemste Leje, hviskede han til
hende midt under de Gammensord, de vexlede:
Fagre Mø, som
fro jeg favner,
og som under
mig din Elskov,
vil du aldrig
Vennen svigte,
aldrig elske
anden Mand?
-328-