Page 330 - Saxo: Danmarks Riges Krønike

og kun Tusmørkets Tåge standsede deres af Blodbadet trætte
Hænder, og Krigsmændene fik Befaling til at holde Fred om
Natten. Dagen efter blev Freden fornyet og stadfæstet ved
gjensidig Ed, thi så store Sår havde begge Parter fået i
Gårsdagens Kamp, at der ikke kunde være Tale om at
begynde igjen, så de, som lige stor Tapperhed havde
udmattet, blev af Nødvendigheden drevne til at holde Fred. I
de samme Dage bejlede Hildegisel, en Tysker af fornem
Herkomst, stolende på sin Fagerhed og høje Byrd, til Sigars
Datter Signe, men hun nærede den største Foragt for ham på
Grund af hans Uanselighed, thi Mod havde han selv
ingenting af og vilde helst grunde sin Lykke på andres
Gjævhed. Det Ry, der gik af Hakes store Bedrifter, havde
især bøjet hendes Hu til ham, thi hun havde større Tanker
om de stærke end om de svage og beundrede ikke Skjønhed,
men Bedrifter, vel vidende, at al Fagerheds Tillokkelse
blegner i Sammenligning med Tapperhed og ingenlunde kan
veje op mod den. Der gives nemlig Piger, som mere betages
af deres Elskeres Navnkundighed end af deres smukke
Udseende, som ikke dømmer efter det ydre, men efter det
indre, og som kun Ærbødighed for en Mands Mod kan
opflamme til at give ham deres Tro. Men da Hagbard nu
kom til Danmark med Sigars Sønner og uden deres Vidende
fik deres Søster i Tale, fik han hende til at love ham
hemmelig at skjænke ham sin Elskov. Da senere Ternerne
holdt Mandjævning imellem de gjæveste Mænd og
sammenlignede deres Adkomster til Berømmelse, sagde
hun, at hun foretrak Hake for Hildegisel, thi hos denne fandt
hun intet andet, der var værd at prise, end hans Skjønhed,
men hos hin vejede det gjæve Sind op imod det uskjønne
Ansigt. Og ikke tilfreds med at have prist ham med jævne
Ord, kvad hun denne Vise:
-324-