ham, som ikke blot havde berøvet ham den Trøst, han skulde
have af sine to Sønner, men også havde påført ham
Skjændsel ved at forføre hans Datter?
Denne Mening bifaldt de fleste, og så blev Hagbard da dømt
til Døden, og der blev rejst en Galge, han skulde hænges i.
Således gik det til, at den, som fra første Færd af næsten
ingen Stemmer havde haft imod sig, blev straffet, fordi alles
Grumhed vendte sig imod ham. Straks efter rakte
Dronningen ham et Bæger og bød ham slukke sin Tørst, idet
hun truede ham sålunde:
Ædle Helt,
du bolde Hagbard,
tag det Bæger,
jeg dig byder!
Ej bør rød
og ræd du ryste;
drik dig Mod til,
før du dør.
Ravne skal
dit Ådsel slide,
når i Galgen
højt det gynger,
mens din Sjæl
til Helhjem stævner
for blandt Skygger
sig at fjæle.
Ungersvenden tog Bægeret, hun bød ham, og svarede:
Bægeret, du
byder, Dronning,
vil jeg fro
og frejdig tømme.
-331-
1...,327,328,329,330,331,332,333,334,335,336 338,339,340,341,342,343,344,345,346,347,...976