Page 332 - Saxo: Danmarks Riges Krønike

Det bares dem, som var til Stede og hørte denne Vise, for,
som kvad hun Hagbards Pris under Hakes Navn. Hildegisel
blev gram i Hu over, at hun foretrak Hagbard for ham og fik
ved Gaver en blind Mand ved Navn Bølvis lokket til at få
Venskabet mellem Sigars og Hamunds Sønner vendt til Had.
Kong Sigar plejede nemlig ved alt, hvad han tog sig for, at
lytte til to gamle Mænds Råd, af hvilke Bølvis var den ene.
De var så forskjellige i Sind, at den ene plejede at bringe
Folk, der var Fjendskab imellem, til at fatte Venskab for
hinanden, den anden lagde Vind på at sætte Splid imellem
Venner og puste til llden, når der var Fjendskab imellem
dem. Bølvis bagvaskede da først Hamunds Sønner for
Sigars Sønner med løgnagtig og ondskabsfuld Tale; de
plejede aldrig trofast at holde Fred og Stalbroderskab, sagde
han, det var bedre at holde Styr på dem ved at kriges med
dem end ved at slutte Forbund med dem. Ungersvendenes
Pagt blev da brudt, og medens Hagbard var borte, angreb
Sigars Sønner Alf og Alger Helvin og Hamund og fældede
dem ved den Havn, som kaldes Hamunds Vig.
Hagbard kom så senere med friske Kræfter for at hævne sine
Brødre og fældede dem i et Slag. Hildegisel slap fra det med
et Spyd igjennem begge Arsballerne, hvilket gav Anledning
til Spot over de tyske Stridsmænd, thi dette Sår var jo ikke
blot stygt, men også skjændselsfuldt.
Derpå klædte Hagbard sig i Kvindeklæder, og som om han
ingen Overlast havde tilføjet Sigars Datter ved at dræbe
hendes Brødre, gik han ene til hende i Tillid til det Løfte,
hun havde givet ham, idet han mere stolede trygt på hendes
Troskab end nærede Frygt for Følgerne af sin Dåd. I den
Grad lader vellystig Attrå hånt om Farer. Og for at have et
Påskud for Rejsen udgav han sig for Hakes Skjoldmø og
sagde, at han bragte Bud fra ham til Sigar. Da han om
-326-