Page 333 - Saxo: Danmarks Riges Krønike

Aftenen fik sit Natteleje anvist blandt Ternerne, og Pigerne,
som tvættede hans Fødder, tørrede dem, spurgte de, hvoraf
det kom, at hans Ben var så lådne og hans Hænder så hårde
at føle på. Han kvad da:
Sært, at I
kan spørge, Piger,
hvi min Sål
er sejg som Horn,
hvi min Læg
er grov og låden,
hvi min Hånd
er hård at kryste.
Strandens Sten
min Sål har slidt;
Vind og Vejr
på Huden virker.
Ej som I
jeg altid sad
stille i
en Fruerstue.
Snart jeg snelt
min Snekke sejled,
snart på Strand
jeg Strandhug gjorde,
stormed Borge,
brændte Byer,
aldrig Rør
og Lad jeg rørte.
Kun i Plader
jeg mig klædte,
bar som I
ej bløde Klæder;
-327-