Page 342 - Saxo: Danmarks Riges Krønike

Ligbrønden, måtte han bide i Græsset, efter at Slaget var
gået ham imod. Hake benyttede sig af sin Sejr til at fare
frem med Grumhed og lod så stor en Misgjerning følge efter
sin Lykke, at han, opsat på at dræbe i Flæng, hverken
ænsede Byrd eller Kjøn. Han kjendte hverken til
Medlidenhed eller Skam, men rødnede sit Sværd i
Kvindeblod og dræbte grumt Mødre og Børn i det
almindelige Blodbad.
Sivald, Sigars Søn, som hidtil havde holdt sig hjemme i sin
Faders Hus, samlede nu, da han fik Nys om dette, en Hær
for at tage Hævn over Hake. Denne, som blev forskrækket
over det store Tilløb, Sivald fik, besluttede nu med
Tredjedelen af Hæren at vende tilbage til Flåden i Hærvig
og tage Vejen over Havet. Hans Stalbroder Hake med
Tilnavnet den Hugprude, mente imidlertid, at han mere
burde sætte Lid til den nys vundne Sejr end nære Frygt,
fordi Hake drog bort, og, idet han foretrak Døden for Flugt,
vilde han bevare Resten af Hæren. Han trak da Lejren lidt
tilbage og ventede ved Byen Axelsted en liden Stund på, at
Flåden skulde komme, idet han lastede sine Stalbrødre for
deres Sendrægtighed, fordi det varede så længe, inden de
kom. Flåden, der var bleven sendt ind i Åen, var nemlig
endnu ikke kommen til den Havn, den efter Bestemmelsen
skulde ankre op i. Sigars Fald og Kjærligheden til Sivald
opflammede nu imidlertid Almuens Sind i den Grad, at
begge Kjøn blev opsatte på Kamp, så at man ikke skal tro, at
Kvinderne holdt sig tilbage fra at hjælpe til i Slaget. Næste
Morgen mødtes Hake og Sivald, og Slaget varede i to Dage.
Der blev kæmpet med den største Grumhed, begge
Høvdinger faldt, og de, der var tilbage af Danskerne,
sejrede. Men Natten efter, at Slaget var endt, nåede Flåden
den bestemte Havn efter at være sejlet igjennem Suså. I
gamle Dage var denne Å nemlig sejlbar, men nu er den så
tilgroet og smal, at kun få Skibe kan komme ind i dens
-336-