Overlast imod dem, de mindes en Gang at have nydt
Venlighed af. Men Hake, som regnede sin Broders Død for
et større Tab end sine Kæmpers Frafald, samlede sin Flåde i
den Havn, som hedder Hærvig, lod sine Krigsfolk gå i Land
og opstillede sin Fylking af Fodfolk dèr, hvor nu den By,
Esbern har bygget, med sine Forskansninger beskjærmer de
omboende og formener vilde Barbarer Adgang. Derpå delte
han sine Folk i tre Skarer og sendte to Tredjedele af Flåden i
Forvejen til Åen Suså, idet han satte nogle få Mænd til at ro.
Skibene skulde gjøre den vanskelige Sejlads op ad Åens
Krumninger og i fornødent Fald komme Fodfolkene til
Undsætning. Selv gik han med Resten til Fods og søgte for
det meste ind i Skovene for ikke at blive set. Denne Vej,
som i gamle Dage var opfyldt af store Skove, er nu til Dels
tjenlig for Ploven og kun sparsomt bevoxet med Krat. For at
de ikke, når de kom ud på åben Mark, skulde savne
Træernes Skjul, bød han dem afhugge Grene og bære dem
foran sig, og for at intet skulde besvære dem under deres
hurtige Fremrykning, bød han dem derhos kaste en Del af
deres Klæder samt deres Sværdskeder fra sig og bære
Sværdene blottede. Til evigt Minde herom gav han en Høj
og et Vadested Navn.
Ved således at rykke frem om Natten skuffede han to
Vagtposter, men da han kom til den tredje, ilede Spejderen,
som blev dette usædvanlige Syn var, strax til Sigars
Sovekammer og sagde, at han havde en sælsom Tidende at
melde, han havde set Løv og Buske gå som Mennesker. Da
Kongen spurgte, hvor langt borte den gående Skov var,
svarede han, at den var tæt ved, og Kongen sagde da, at
dette Vidunder varslede hans Død. Derfor kaldes den Sump,
hvor Grenene blev huggede af, i Folkemunde Helmosen. Da
han var bange for, at der var for snæver Plads i Byen, forlod
han den og søgte ud i åben Mark for at byde Fjenderne Slag
der. Ved det Sted, som nu hedder Valbrønde, hvilket vil sige
-335-