snævre og dorske Løb. Da Søfolkene ved Daggry så' deres
Stalbrødres Lig, opkastede de for at jorde Høvdingen en
anselig Høj, som endnu i vore Dage er navnkundig og
kaldes Hakes Gravhøj. Pludselig kom så Borkar over dem
med sine skånske Ryttere og huggede dem ned, og efter at
have fældet Fjenderne besatte han Skibene, som nu var
blottede for Rorfolk, og satte over Hals og Hoved med
åndeløs Hast efter Hamunds Søn.
Han traf ham, og efter at det var gået Hake ilde i Slaget,
flyede denne slagen af Skræk med tre Skibe til Skotland,
hvor han to År efter døde.
Fra Sigar til Harald Hildetand
Alle disse Krige og Ulykker havde i den Grad svækket den
danske Kongeslægt, at der nu kun var Gyrithe, Alfs Datter
og Sigars Sønnedatter, tilbage af den. Da Danskerne ikke
længer havde deres højbårne Fyrster til at stå for Styret, som
de var vante til, overdrog de Herredømmet til Mænd af
Folket og valgte sig Fyrster blandt Menigmand, satte
Østmar over Skåne og Hunding over Sjælland, Hane gav de
Herredømmet over Fyn og Rørik og Hother over Jylland,
således at de skulde dele Magten og Myndigheden imellem
sig. For at man nu ikke skal være uvidende om, hvem der
blev Stamfader for den følgende Kongeslægt, falder det mig
ind, at jeg nødvendigvis må gjøre et lidet Sidespring for at
gjøre Rede for visse Ting.
Der fortælles da, at Gunnar, den tapreste blandt Svenskerne,
en Gang af de vægtigste Grunde var bleven opbragt på
Nordmændene og ved sine Bønner opnåede tilladelse til at
-337-