Page 346 - Saxo: Danmarks Riges Krønike

havde måttet skifte Bosted.
Imidlertid havde Borkar fået Nys om, at Ragnalds Datter
Drot med Vold var bleven tvungen til at ægte Gunnar, og
han skilte da denne både ved Hustru og Liv og tog selv Drot
til Ægte, hvilket hun ikke var uvillig til, thi det tyktes hende
ret og billigt, at hun ægtede sin Faders Hævner, hun sørgede
nemlig over sin Fader og kunde aldrig med Glæde være
hans Banemand til Vilje. Med hende avlede Borkar en Søn
Halfdan, som i sin første Ungdom havde ord for at være
tåbelig, men senere blev berømmelig ved de mest strålende
Bedrifter og vandt Ry for de ypperligste Egenskaber, der
kan pryde en Mand. Medens han endnu var Dreng, gav en
navnkundig Kæmpe, som han i Kådhed havde drevet Gjæk
med, ham en Gang en Næsestyver, og han gik da strax løs
på ham med en Stok, han havde i Hånden, og slog ham ihjel.
Dette var et Varsel om det Ry, han skulde vinde ved sine
Bedrifter; den Foragt, han tidligere havde været Gjenstand
for, veg i Resten af hans Liv Pladsen for det mest strålende
Ry. Den Handling indviede hans herlige Krigsbedrifters
Storhed.
I de Dage hjemsøgte en ruthensk Viking ved Navn Rød
skammelig vort Fædreland med Plyndring og Grumhed. Han
var så glubsk, at, medens andre dog ikke kunde nænne at
plyndre deres Fanger helt ind til Skindet, anså han det ikke
for utilbørligt også at plyndre dem for de Klædningsstykker,
der dækker de Dele af Legemet, som Blufærdigheden byder
at skjule. Derfor plejer vi endnu at bruge Ordet Røde-Ran
for at betegne et meget grovt og umenneskeligt Røveri. Han
havde også stundom for Skik at anvende følgende
Pinselsstraf: han gjorde den højre Fod rigtig fast på Jorden,
og det venstre Ben bandt han til Grene, som i den Hensigt
var bøjede, og når Grenene så blev slupne og sprang tilbage,
-340-