Page 347 - Saxo: Danmarks Riges Krønike

flaktes Kroppen midt ad. Hane, Kongen på Fyn, vilde
gjærne indlægge sig stor Hæder og Ære og prøvede derfor
på at bekæmpe ham med sin Flåde, men måtte give sig på
Flugt kun fuJgt af én Mand. Det er til Spot og Spe for ham,
at det Ordsprog èr blevet gængs: "Hane er hjemme rigest".
Nu kunde Borkar ikke længer holde ud at se på den Fortræd,
hans Landsmænd led, og han angreb derfor Rød; de
kæmpede sammen, og de omkom sammen. Efter hvad der
fortælles, blev Halfdan hårdt såret i det samme Slag og var
en Tid lang svag af de Sår, han havde fået. Et af dem havde
på en temmelig iøjnefaldende Måde skæmmet hans Mund.
Den knuste Del af Læben vår nemlig så svullen, at Kjødet
ikke kunde gro ud og fylde den buldne Flænge. Dette
skaffede ham et forsmædeligt Tilnavn, uagtet Sår forpå
ellers snarere plejer at indbringe den, der får dem, Ros og
ikke Skam. Så ondsindet kan den almindelige Mening
undertiden tyde, hvad der i sig selv er Ære værd.
Da Gyrithe, Alfs Datter, imidlertid betænkte, at hun var den
eneste, der var tilbage af Kongestammen, og der ikke
fandtes nogen, som var hendes Jævning i Byrd, og som hun
kunde ægte, aflagde hun Løfte om frivillig Kyskhed, idet
hun anså det for bedre ikke at gifte sig end at ægte en Mand
af Folket, og for at sikre sig inod Vold lod hun sit Jomfrubur
bevogte af en udsøgt Skare Kæmper. En Gang traf det sig
så, at Halfdan kom til hende, da Kæmperne, hvis Broder han
selv som Dreng havde slået ihjel, var borte. Han sagde da til
hende, at hun burde løse sit Jomfrubælte og ombytte
Kyskhed med Elskov, at hun ikke burde give i den Grad
efter for sit Ønske om at leve kysk, at hun lod hånt om ved
at gifte sig at gjenoprette det forfaldne Kongedømme. Han
bød hende tage ham, der var af overmåde ædel Byrd, i
Betragtning som en, hun kunde gifte sig med, eftersom hun
syntes kun at ville unde nogen sin Elskov af den Grund, han
havde nævnet. Hertil svarede Gyrithe, at hun ikke kunde få
-341-