Page 351 - Saxo: Danmarks Riges Krønike

mange Fjender
som jeg fælded.
Se, i Midten
står min Søn,
ham jeg vog
imod min VilJe.
Svart hans Faders
Hjærte sved det
da mit Glavind
gav ham Døden.
Ilde Lykken
leger med os,
snart til Gråd
den Gammen vender.
Ingen bryder
Nornens Bud,
Skæbnen, hun os
skikker, får vi.
Da han havde kvædet dette, lastede Halfdan ham, fordi han
først nu, da det var for sent, åbenbarede, at han var hans
Broder. Han svarede, at han havde tiet for ikke ved at undslå
sig for Kampen at skulle få Ord for at være fejg og ved at
indlade sig på den få Ord for at have begået en Brøde, og
medens han således søgte at undskylde sig, døde han. Men
blandt Danskerne udbredte det Rygte sig, at Halfdan var
falden for Hildigers Hånd. En Sachser af den fornemste
Byrd, Sivard hed han, begyndte nu at bejle til Gyrithe, der
var den eneste, som var tilbage af den danske Kongeæt.
Hemmelig foretrak hun Halfdan for ham, og så stillede hun
da sin Bejler det Vilkår, at hun ikke vilde ægte ham, før end
han havde samlet Daneriget, der nu var splittet i Stumper og
Stykker, til et Rige og med Våbenmagt givet hende tilbage,
-345-