Page 415 - Saxo: Danmarks Riges Krønike

at få Bugt med hans standhaftige Forsigtighed ved Hjælp af
Øjenslyst og hvad der kunde friste Ganen. Thorkil
bestyrkede ligesom før Kongen imod dette falske Påfund;
han afviste denne forstilte Venlighed under Påskud af, at han
måtte påskynde sin Rejse. Da Gudmund skjønnede, at
Thorkil i alle Måder var kløgtigere end han, opgav han
Håbet om at føre sin Svig igjennem, kjørte dem alle over på
den anden Flodbred og lod dem rejse videre Da de drog
videre, så' de ikke langt borte en skummel og vanrøgtet By,
som mest lignede en dampende Sky. På Stager, der var
opstillede rundt omkring på Brystværnet, var der anbragt
afhuggede Mandehoveder. Foran Porten lå overordentlig
glubske Hunde, som bevogtede Indgangen. Thorkil kastede
et Horn besmurt med Fedt til dem, at de kunde slikke på det,
og således slap han billig til at dæmpe deres rasende
Glubskhed. Indgangen gjennem Portene var anbragt højt
oppe; de klavrede derop ad Stiger og kom med Besvær ind
ad den. Det Indre af Byen var fuldt af mørke og hæslige
Spøgelser, og det var ikke let at sige, hvad der var gyseligst,
at se eller høre disse skrigende Skikkelser; alt var
vederstyggeligt, og råddent Skarn plagede de nysankomnes
Næser med en utålelig Stank. Så kom de til Klippehuset,
som Rygtet sagde var Gejrrøds Borg. De besluttede at stige
op på dets snævre og gruopvækkende fremspringende
Brystværn, men ved selve Indgangen standsede de
forfærdede og kunde ikke gå et Skridt længer. Da Thorkil
så', hvor forsagte de var, fik han dem ved mandig Tiltale til
at opgive deres Betænkeligheder ved at gå ind og formanede
dem til at holde Styr på sig selv og ikke røre ved noget af,
hvad der fandtes i Huset, selv om det kunde være fornøjeligt
at eje det, eller det så' godt ud; de skulde holde deres Sind
fjærnt fra al Begjærlighed så vel som fra Frygt, måtte ikke
attrå, hvad der kunde være fornøjeligt at tage, og ikke være
bange for, hvad der var gyseligt at se, skjønt de vilde
komme til at færdes imellem nok af begge Dele. Greb de
-409-