han ham endogså sin Kongeborg, og den har ingen Kejser
siden villet bo i, for at det ikke skulde se ud, som om de
regnede sig for denne udmærkede Mands Jævning ved at bo
i den Borg, der havde huset ham, og for at den Ærbødighed,
man viste hans Herberg, kunde stå som et stadigt Minde om
Gjæsten. Kejseren lod også en Maler kalde og male Kongen
nøjagtig af i fuld Legemsstørrelse, og det både stående og
siddende, for at han stadig kunde have hans vældige
Skikkelse, som han i så høj Grad beundrede, for Øje. Og da
han ikke vilde, at hans Gjæst skulde forlade ham
tomhændet, bad han ham selv sige til, hvad han vilde have.
Kongen, som foragtede denne Verdens Skatte, sagde da, at
han helst vilde have Relikvier, og det fik han. Denne hellige
Gave tog han med stor Glæde imod og sendte den under
Kejserens Segl hjem til Lund og Roskilde, og for at hans
Fødested også kunde have en Helligdom at vise, sendte han
et Stykke af Kristi Kors samt Hellig Niels' Ben til
Slangerup, thi Kirken dèr skal han have bygget, og dèr, hvor
nu Alteret står, skal han have set Dagens Lys. Kejseren vilde
også forære ham en stor Mængde Guld, men det brød han
sig ikke om og vilde ikke tage imod det for ikke at få Ord
for at have svigtet sin Selvbeherskelse og været begjærlig
efter Grækernes Skatte. Det tog Kejseren ham strax
fortrydelig op og bebrejdede ham det som en Fornærmelse,
det var ham og ikke hans Gave, hans Foragt gik ud over,
sagde han, og så holdt han op med at bede ham om at tage
imod den og nødte ham ved at stille sig fornærmet an til
med Tak at tage imod, hvad han bød ham. Og for at det nu
ikke skulde få Udseende af, at Kongen blot tog og slet ikke
gav, gjengjældte han Kejserens Høflighed ved også at give
ham Gaver, som fik Værdi derved, at Grækerne aldrig før
havde set sligt, så Kejseren satte så meget større Pris på
disse simple Gaver, som de dèr i Landet var for
Sjældenheder at regne. Omsider skjænkede Kejseren ham
nogle Krigsskibe og forsynede ham med Levnedsmidler, og
-581-