Page 588 - Saxo: Danmarks Riges Krønike

så sejlede han til Cypern. Denne Ø havde der hidtil været
den Mærkværdighed ved, at ingen kunde begraves der, thi
lagde man et Lig i Jorden om Dagen, blev det strax kastet op
igjen om Natten. Her blev Kongen angreben af Feber, og da
han mærkede, at hans sidste Time var nær, bad han om, at
hans Lig måtte blive jordet ved Hovedstaden der på Øen;
skjønt Jorden plejede at udspy andres Lig, sagde han, vilde
hans få Lov til at hvile der i Fred. Han blev da begravet der,
som han ønskede, og hans Lig bevirkede, at Jorden opgav sit
gamle Nag og at, medens den tidligere ikke vilde finde sig i,
at noget Menneskelig hvilede i dens Skjød nu ikke blot han,
men også andre fik Lov til at ligge der i Fred. Hans Hustru
bukkede også under for denne Pilgrimsfærds
Besværligheder og døde. Nu var der af hele Kong Svend
Estridssøns Afkom kun de tre Sønner Svend, Niels og Ubbe
tilbage, thi som tidligere meldt var Knud, Benedikt og Bjørn
faldne for Fjendehånd og de andre døde i Sotteseng.
Der gik to År, efter at Erik var død, førend man i Danmark
fik sikker Tidende derom. Svend, som i Alder kom næst
efter Erik, var i Tillid til sin Alder så opsat på at blive
Konge, at han ikke anså det for nødvendigt at oppebie det
almindelige Valg, men stævnede til Ting i Viborg og ikke
betænkte sig på at foregribe det almindelige Valgs
Afgjørelse ved at lade sig kåre af en enkelt Landsdel. Han
var måske bange for, at hans Egenskaber, som hidtil ikke
havde været synderlig kjendte, skulde blive underkastede en
nøjere Granskning, og vilde derfor hellere tilrive sig Kronen
med nogle fås Samtykke end voldgive sin Lykke til
Mængdens usikre Afgjørelse, hellere med en enkelt
Landsdels Billigelse bemægtige sig, hvad det tilkom hele
Landet at overdrage ham. Han sporede sin Hest og sprængte
i flyvende Fart ad Viborg Ting til, men så blev han syg, og
for at komme lempeligere og bekvemmere af Sted bød han,
at de skulde lægge ham i en Vogn, thi hvor slappe end hans
-582-