Sener var, og hvor mør han end var i hele Kroppen, kunde
han ikke styre sin Lyst til at komme hurtig af Sted; han vilde
med Glæde dø, sagde han, hvis han blot måtte bære
Kongenavn i tre Dage. Hans Sygdom tog imidlertid således
til, at han heller ikke kunde tåle at kjøre, og så bød han sine
Tjenere skynde sig og skaffe ham en Bærestol, han vilde
ikke sørge, om han så skulde opgive Ånden på Tingstedet,
sagde han, når Folket blot først havde hilst ham som Konge.
Hans Svaghed formåede nemlig ikke at få Bugt med hans
uslukkelige Ærgjerrighed. Men medens han uden at ænse
sin Sygdom anstrængte sig over Evne for at nå Tinget, kom
Døden ham og han ikke Døden i Forkjøbet, og han gik glip
ikke blot af Kongemagten, men også af Kongenavnet. Nu
skulde der altså træffes Valg imellem Niels og Ubbe, thi
Harald havde ved den uretfærdige Måde, hvorpå han havde
styret Landet, pådraget sig Almuens største Uvilje; han
havde nemlig røgtet sin Gjerning således, at det var en Skam
og Skjændsel, og båret sig både stygt og lumpent ad, thi han
havde sat alt Hensyn til, hvad ret og billigt var, til Side og på
det skjændigste misbrugt sin Magt til at plyndre og udsuge
Landsens Folk og pine og plage dem på alle mulige Måder.
Ved sin skammelige Styrelse var han da også bleven så
almindelig forhadt, at ingen mente, at der kunde være Tale
om at skjænke ham Kronen, thi alle holdt for, at det vilde
være en Skam og Skjændsel at lønne ham for al den
Uretfærdighed, han havde øvet, ved at hylde ham og at sætte
ham på en Hædersplads til Gjengjæld for alle de Trængsler,
han havde bragt over Landet. Der blev nu holdt almindeligt
Landsting ved Isøre, og der blev Kronen tilkjendt Ubbe,
fordi han var ældst. Niels, som man troede vilde blive
fortrydelig herover, godkjendte overmåde veltilfreds Tingets
Valg, thi det havde bestandig været Skik blandt Svend
Estridssøns Sønner, at de afløste hverandre på Tronen, efter
som de var gamle til, så den gik i Arv fra den ældre til den
yngre. Ubbe havde imidlertid ikke store Tanker om sin egen
-583-
1...,579,580,581,582,583,584,585,586,587,588 590,591,592,593,594,595,596,597,598,599,...976