under Lås og Lukke, men spærrede Adgangen til Husene
med Grave. Medens Røveri og Tyveri således gik i Svang,
fik en Mand af ædel Byrd Lyst til at drive det samme
Håndværk, da han så', at mange fattige på denne
skammelige Måde kom til Velstand. Han satte al Undseelse
til Side og skammede sig ikke dreven af Håb om Vinding
ved at søle sine herlige Anlæg i den smudsigste Skjændsels
Pøl, skjønt han var runden af den ædleste Rod. Han
benyttede sig således på den utilbørligste Måde af den
Anseelse, hans fornemme Byrd gav ham, idet han lod den
tjene sig som et Middel til frækt at øve Forbrydelser og
brugte det, der burde have været ham en Spore til Dyd, til et
Skalkeskjul for sine Laster. Ingen havde nemlig Mod til at
føre åbenlyst Kæremål over hans Misgjerninger, og der blev
givet så meget større Strafløshed for Forbrydelserne, som
Forbryderen vitterlig var højt på Strå.
På denne Tid sendte Knud nogle Folk over til Sjælland fra
Fyn for at hente nogle Penge, som hans Fosterfader havde
haft i Forvaring for ham. Da deres Skib på Hjemrejsen var
midtvejs i Bæltet, så' de langt borte nogle Sørøverskibe
komme imod dem, og de skjulte så Pungen med Pengene
ved at lade den hænge ned i Vandet ved et Tov, og da de til
sidst skjønnede, at de ikke kunde komme hurtig nok af Sted
og blev bange for, at de ikke kunde slippe bort, skar de
Tovet over, fordi de hellere vilde lade den Skat, Kongerne
havde efterladt sig fra gammel Tid af, gå til Bunds end falde
i Fjendernes Hænder. Niels, der også var på Vej over fra Fyn
til Sjælland, så' vel på Afstand, hvad der gik for sig, men
kunde ikke komme de betrængte til Hjælp, fordi han kun
havde små Skibe, som oven i Kjøbet sejlede dårligt. Da han
senere traf Knud og så', at denne så' meget glad og fornøjet
ud, satte han ham i Rette derfor og sagde, at det sømmede
sig bedre for ham at sørge over, at han nys havde mistet de
Penge, hans Fader og Farfader havde samlet, men Knud
-591-