Page 590 - Saxo: Danmarks Riges Krønike

Dygtighed, og i Erkjendelse af sine ringe Evner vægrede
han sig ved at tage så tung en Byrde på sine Skuldre og
forsikrede, at Broderen, der var meget mere opvakt, var den
værdigste til at overtage det Hverv; han holdt nemlig for, at
det var klogere selv at erkjende sin Skrøbelighed end at lade
andre opdage den. Mig tykkes det nu imidlertid, at han for at
undgå alt, hvad der kunde se ud som Anmasselse, har dømt
mere ydmygt end sandt om sin Begavelse, som han lagde
tydeligere for Dagen ved således hellere at vise Kronen fra
sig end at tage imod den, og han fortjente så meget mere den
Ære, som han ikke skammede sig ved at afstå til sin kloge
Broder, hvad der blev tilbudt ham. Danskerne ydede
imidlertid ikke hans beskedne Undseelse tilbørlig
Påskjønnelse, thi uden Anelse om, at han, klog, som han var,
blot havde benyttet en påtagen Udygtighed som Påskud for
at blive fri for at tage en Byrde på sig, gik de ligegyldig ham
forbi, som de ved hårdnakket at trænge ind på ham burde
have fået til at give efter, thi enhver, som er ved sine fulde
fem, må da kunne indse, at han må have været kløgtig nok,
eftersom han foretrak at leve som sin egen Mand i Fred og
Ro frem for at tragte efter en Værdighed, som giver
Bryderier og Bekymringer.
-584-