Page 596 - Saxo: Danmarks Riges Krønike

Fjenders Mod; han vilde ligne deres Konge ved en stærk
Hest, som en Rytter ingen Magt kunde få over, hvis den
kjendte sine Kræfter, men som det var let for Rytteren at
styre, da den ikke kjendte dem. Således var det også med
Niels; stolede han på sine Kræfter, vilde han kunne udrette,
hvad det skulde være, men nærede han Mistillid til dem,
vilde han ikke få Held til at udrette noget som helst. Ejlif,
som havde solgt Landets Velfærd, blev nu af Kongen dømt
for sit Forræderi, mistede med Skam og Skjændsel ikke blot
sit Statholderskab, men også sin Boeslod og måtte således
bøde for den smudsige Fordel, han havde gjort sig, ved at
synke ned i den yderligste Fattigdom. Henrik, hvis
Dristighed var bleven endnu større som Følge af det Held,
han havde haft i det nys omtalte Slag, hærjede nu med sine
Sørøverskibe de danske Kyster, ikke blot Landet omkring
Ejderen, men også Egnen helt op til Slesvig og Danevirke,
ja stundom kom han hemmelig sejlende med Krigsfolk og
angreb uventet selve Byen. Og det var ikke blot de
fremmede, som jævnlig øvede Vold og Overlast, men da der
siden Ejlifs Afsættelse ingen Statholder var i disse Egne,
blev der også stjålet og røvet af Landets egne Børn, og Byen
blev så meget værre plaget af indre end af ydre Fjender, som
hemmelige Fjender som bekjendt altid gjør mere Fortræd
end åbenbare. Landsens Folk var derfor lige så bange for
hinanden indbyrdes som for Fjenden, thi i Håb om, at de
vilde slippe ustraffet derfra, fordi der ingen Statholder var,
røvede Frisere, Holster og Ditmarskere om Dagen og stjal
om Natten, og hvor de ikke kunde komme ind igjennem
Tagene, banede de sig Vej ind i Husene med Hakker og
skuffede dem, der holdt Vagt, ved at grave sig Minegange.
De, der skulde vogte over Husene, var nu lige så ivrige til at
passe på. Hestene blev lænkede med Jærnkjæder i de
lukkede Båse, for at man ikke skulde kunne stjæle dem, og
Dørvogterne blev for større Sikkerheds Skyld bundne til
Dørene, ja, man lod sig ikke nøje med at have sine Ting
-590-