Page 778 - Saxo: Danmarks Riges Krønike

Landsmænd, fik han dog ikke Danskerne til at gå ind på
den.
Da Octavian, der som Pave havde anmasset sig Navnet
Victor, havde fået Bispernes Stemme, lod han Lysene tænde
og vilde til at lyse Band over Alexander og hans Tilhængere,
men Valdemar forlod på Absalons Opfordring Forsamlingen
for ikke at blive delagtig i denne ugudelige Handling, idet
han foretrak den fraværende Alexanders retfærdige Sag for
de Vildfarelser, Forsamlingen her gjorde sig skyldig i. Da
han gik ud, fulgte Absalon efter ham, og da Octavian
opfordrede ham til at blive, svarede han, at han var
udelukkende kommen hid for at følge sin Konge, så ingen
kunde forbyde ham at gå, når han gik. Således slap han ud af
den ugudelige Bispeforsamling og magede det så, at han
ikke fik Del i dens Kætteri. Dagen efter indviede Octavian
urettelig Live til Biskop i Odense til Trods for, at Absalon af
al Magt satte sig derimod.
Derpå forlagdes Forsamlingen til Besançon. Da Kongen
ikke havde Foder nok til sine Heste og ikke kunde få noget
til Kjøbs, beklagede han sig derover til Kejseren, og denne
bød da sin Staldmester at skaffe Danskerne, hvad de
behøvede. Han tog strax Kongens Drabanter med til en
Landsby noget derfra og gav dem Anvisning på der at tage,
hvad de havde behov. Da de ikke kjendte Landsens Skik og
derfor uvæbnede bad Byfolkene om at overlade dem Foder,
svarede disse dem med Pileskud og Spydkast, hvorpå de
holdt op at bede og gav sig til at slås med dem. De indtog
Byen, og da de så' en stærk Røg slå ud vidt og bredt,
skjønnede de, at der var blevet stukket Ild på de omliggende
Byer, og så mente de, at det havde de også Lov til, og
opbrændte strax den By, de havde stormet, hvilket Kongen
-772-