men idet de erklærede ham for Inges Medbejler til Tronen,
nødte de ham til at fly over Land i Steden for til Søs, og da
han formedelst sin Førhed ikke kunde komme hurtig nok af
Sted, indhentede de ham ikke langt fra Strandbredden og
slog ham ihjel i Håb om, at den, der nu var ene om Riget,
vilde lægge på deres Sold og forøge deres Anseelse til Løn
for, at de havde ryddet hans to Medkonger af Vejen. Disse
Misdædere, som havde tørstet efter så mægtige Høvdingers
Blod, og som knap syntes at have fået nok efter at have
begået to Mord, fik imidlertid nogen Tid efter deres fortjente
Straf af en Mand ved Navn Hakon, som tog Hævn over dem
for sin Fader. Da Inge nemlig ved Vold og Udåd havde fået
den Magt og Myndighed i Hænde, som tidligere havde
været delt imellem de tre Brødre, vilde Amund Simonsøn,
Filip og adskillige andre ypperlige Mænd ikke finde sig i, at
han i Fred og upåtalt beholdt det Rige, han havde erhvervet
sig, dels ved egne og dels ved andres Misgjerninger. Det
tyktes også adskillige uværdigt, at en Mand, der havde
sådan en latterlig Legemslyde at trækkes med, skulde herske
frit og uhindret over Riget, blot fordi hans ugudelige
Krigsfolk havde spillet det i Hænderne på ham. De valgte
derfor den omtalte Hakon til Anfører, gav ham Kongenavn,
skjønt han endnu var uøvet i Krigsvæsen, erklærede Inge
Krig og holdt mange Slag med ham under Påskud af at ville
hævne Sigurd og Ejsten. Efter at være bleven overvundne i
adskillige Slag, flyede de omsider til Sverige med deres
Myndling. Inge forfulgte dem ind under Sjællands Kyst, og
da han så', at en stor Del af dem tyede ind i Skovene i
Nærheden af Kysten, skikkede han Sendemænd til Absalon
med Begjæring om, at de, der havde søgt Tilflugt i
Strandskovene, måtte blive grebne. Det mente Absalon
imidlertid var under hans Værdighed at indlade sig på, så
han tog intet Hensyn til hans Anmodning.
-779-
1...,775,776,777,778,779,780,781,782,783,784 786,787,788,789,790,791,792,793,794,795,...976