Page 768 - Saxo: Danmarks Riges Krønike

og til Sikkerhed for denne Overenskomsts Overholdelse
stillede de Gisler. Da Rygboerne ved samme Lejlighed holdt
Landsting, opstod der en Trætte imellem dem og en Mand
ved Navn Bernhard Henrikssøn, som var gift med Kongens
Søsterdatter og i den Anledning var fulgt med ham med to
Skibe. Da han nemlig spurgte dem, hvorfor de holdt det for
overflødigt at søge Venskab med den berømmelige Hertug
af Sachsen, svarede de, at de ikke brød sig en Døjt om
Sachserne. Så sagde Bernhard, at de inden føje Tid vilde få
at føle, hvor megen Magt Hertugen havde; nogle af dem
svarede så hertil, at de ikke regnede Hertugens Magt for det
allermindste, hvor megen Pris han så end satte på ham, og
således blev de ved med at gjøre Nar ad Bernhards
Spørgsmål og Trusler. Da Kongen havde fået gjort Ende på
denne Trætte, sagde en af de ældste og mest ansete blandt
Rygboerne, en Mand ved Navn Maske, som vel var blind,
men overmåde klog og forstandig og lige så livlig, som han
var gammel: "Med kåde Heste er det gjærne så, at jo mere
man strammer Tøjlerne, des hidsigere rykker de i dem. Det
er derfor bedst at give Sachserne slappe Tøjler, for at de ikke
skal rive dem itu, i Fald man strammer dem for stærkt; vi
kjender tilfulde deres Tapperhed, ligesom de kjender vor".
Disse Ord kom Hertugen for Øre, og de blev Spiren til
Fjendskab imellem ham og Kongen.
I de samme Dage kom der Sendemænd fra Octavians Parti,
som ved falske Forestillinger søgte at vinde Danskerne for
sig. Kongen vidste ikke hvad han skulde tro om de Ting, de
anførte, og for at komme på det rene med Sandheden sendte
han sin Skriver Radulf, en Englænder af Herkomst og mere
veltalende end kløgtig, ned til Kejseren. Han blev modtagen
af Kejseren tilsyneladende med den største Ærbødighed, og
Octavian gjorde ikke mindre Stads af ham, så at de så at sige
kappedes om at hædre ham og vise sig tjenstagtige imod
-762-