Page 784 - Saxo: Danmarks Riges Krønike

oplært til Høviskhed, medens den ene af Slegfredsønnerne
var smudsig gjerrig, og den anden havde Ord for at søle sig i
Vellyst. Men medens Inge var Barn, var han som Følge af
sin Ammes Uforsigtighed faldet ned af hendes Skjød, så at
han knækkede Ryggen og for Resten af sin Levetid var
skrutrygget, så at man måtte sige, at denne Mands herlige
Sjæl skamskjændedes af hans Legems Vanskabthed, og det
er ikke let at sige, om Skæbnen mest har vist sig gunstig
eller grum imod ham.
Det traf sig imidlertid så, at Inges Krigsfolk i Bergen kom i
Klammeri med Sigurds; en af Inges Mænd blev dræbt, og de
andre søgte da med sådan Hidsighed at hævne deres
Stalbroders Død, at de ikke blot gik løs på Drabsmændene,
men grebne af det grummeste Raseri øvede Vold og Overlast
mod selve Sigurd og efter at have tvunget ham til at fly ind i
en Kirke brød Dørene op og undlivede ham; det så' nu ud
som et almindeligt Mord, men i Virkeligheden var det
Hævn, de tog for den Tort, han havde gjort dem ved at
skjænde deres Hustruer.
Da Ejsten, som var på Vej til Bergen med sin Flåde, fik dette
at vide af Folk, han mødte på Vejen, lå det ham mere på
Sinde at træffe sin Broder end at vare sig for ham, og han
fortsatte derfor sin Rejse til ham, men da han efter en kort
Samtale med ham kom på det rene med, at han vilde
forholde ham den Del af Riget, der tilkom ham, drog han
atter bort. Han lod ganske vist, som om han ingen Mistillid
nærede, men i Virkeligheden var han bange for, at han
skulde lide samme Skæbne som Broderen, de havde myrdet,
og foretrak at give sig på Flugt frem for at give sig i deres
Vold, som nylig havde øvet en sådan Misgjerning. Sigurds
Drabsmænd havde ikke nok i den Udåd, de havde begået,
-778-