Page 790 - Saxo: Danmarks Riges Krønike

blive lagt dem alle til Last, blev den rasende forbitret,
sprang op og satte over Hals og Hoved efter Misdæderen.
Da Absalons Ledsagere nu undrede sig såre, ja ligefrem blev
bange, fordi Almuen således stimlede sammen, faldt nogle
af den unge Mands Pårørende, mere tilskyndede dertil af
deres Kjærlighed til ham end af Skam over den Plet, han
havde sat på dem alle, Absalon til Fode og lovede at skaffe
Hesten tilbage, hvis han blot vilde få Almuen til at afstå fra
sit Forsæt. Absalon ynkedes over deres Bønner og Tårer,
sendte Folk ud, som beroligede Almuen, og fik således gjort
Ende på al den Støjen og Stimen. Hesten blev strax givet
tilbage, og Absalon skjændte på Krigsmanden for hans
Dumhed, at han havde været tåbelig og uagtsom nok til
således at lade sig tage ved Næsen af en Røver. Efter at
Rygboernes Konge Tetislav havde lovet at sende
Forstærkning til Flåden, skyndte han sig derpå af Sted efter
Valdemar.
Imidlertid sendte Hertug Henrik Adolf af Holsten, Grev
Henrik af Ratzeburg, Guncelin, Høvidsmand i Schwerin,
som Sachserne nylig havde underlagt sig og givet
Kjøbstadsret, samt en Mand ved Navn Regnald, som kun
var af ringe Herkomst, men havde vundet Ry ved sine
Bedrifter, tillige med en stor Del af Hæren i Forvejen, for at
de skulde sikre ham Overgangen over Floden. Da Venderne
dels spurgte og dels fik at føle, at de var under Vejs, foretrak
de at kæmpe med en Del af Fjenderne frem for at tage det
op med dem alle på én Gang og mente, at de vilde gjøre det
af med en stor Del af deres Stridsmagt, i Fald de fik Bugt
med denne Fortrop. Medens de nu med største Flid og Iver
rykkede frem for at ødelægge den, så' de et skrækkeligt
Spøgelse svæve over deres Hoveder; dette øgede i høj Grad
deres Mod, thi de troede, at det var en Fører, deres Guder
havde sendt dem, og visse på, at de vilde sejre, brød de
-784-