Page 791 - Saxo: Danmarks Riges Krønike

uventet ind i Fjendens Lejr og nedhuggede Krigsfolkene,
der ikke var belavede på et sådant Angreb. Adolf og
Regnald faldt ved Indgangen til Lejren og måtte således
med deres Liv bøde for deres Mangel på Forsigtighed. Da
de var faldne, lykkedes det Guncelin og Henrik at bryde
igjennem de stormendes Skarer, de greb Bannerne og fik
samlet de flygtende, hvorpå de dristig gik løs på Fjenderne,
som nu var optagne af at plyndre, og således fik de Flugten
forvandlet til Sejr. Skjønt Sachserne således kom i Slag uden
at være belavede derpå, kæmpede de så tappert, at det ikke
er let at afgjøre, om de eller Venderne led det største
Nederlag.
Da Henrik spurgte denne Tidende, blev han, som rimeligt
var, gram i Hu over det Nederlag, hans Folk havde lidt, og
for at hævne det rykkede han så hurtig som muligt imod
Byen Demmin for at belejre den. Da han fik at vide, at
Byfolkene selv havde afbrændt den, bød han, at det, der var
tilbage af dens Mure, skulde jævnes med Jorden, så der ikke
blev Sten på Sten tilbage. Da han ikke kunde komme til at
lade sin Harme gå ud over Mennesker, måtte så at sige
livløse Ting undgjælde for den, og han lod derfor Byen
Gutzkov brænde, efter at Indbyggerne ligeledes i deres
Forfærdelse havde rømmet den. Indbyggerne i Volgast
fulgte, rædselsslagne over deres Nabobyers Ødelæggelse,
Exemplet, rømmede Byen og satte hemmelig over Floden
med Hustruer og Børn, for at Fjenden kun skulde have de
tomme Huse at lade sin Grumhed gå ud over. Denne By
indtog Kongen selv uden Ulejlighed, lagde en Besætning i
den og satte Søhanen Vetheman til Høvidsmand over den.
Orneboerne, som var mere forfærdede over den Skæbne, der
var overgået de andre Byer, end modige ved Tanken om det
Værn, deres Mure bød dem, fulgte lige så forfærdede som
Folkene i Nabobyerne, disses Exempel, men brændte Byen
-785-