Page 792 - Saxo: Danmarks Riges Krønike

af efter at have rømmet den, for at Fjenden ikke skulde have
nogen Nytte af den, thi de vilde hellere lade deres Huse gå
op i Luer end overlade Fjenderne dem. Efter at Kongen
derpå havde ladet Broen, der førte over Floden, bryde af og
de Hindringer, der ellers var for fri Sejlads, fjærne, begav
han sig til Byen Stolpe, hvor han senere traf sammen med
Hertugen.
For at Volgast nu ikke lige så let skulde gå tabt igjen, som
den var bleven indtaget, og falde i Fjendens Hænder, når
han var draget bort, og i den Tanke, at Danskerne bestandig
vilde have Herredømmet over Venden, når de var i
Besiddelse af denne By, besluttede Kongen, at Absalon,
Buris og Svend, som på den Tid var Biskop i Århus, skulde
tage Bo i den, og til yderligere Sikkerhed for, at de kunde
vente pålidelig Støtte af ham, gav han dem sin Søn
Kristoffer med. Han bød dem derhos at søge at få deres
Venner og pårørende til at være med, men kun Sjællænderne
lovede Absalon at blive sammen med ham i Byen, de andre
havde på Grund af den store Fare, der var forbunden
dermed, hverken Mod til selv at blive der eller kunde få
nogen til at være med, skjønt hele Skibsmandskabet ikke
blot var villigt til at dele sine Levnedsmidler med dem, men
også til at høste de omliggende Marker og bringe Høsten
under Tag for dem, thi Kongen havde givet Befaling til, at
Hæren skulde indhøste Sæden og overlade den til dem, der
blev tilbage i Byen.
Da denne Plan således slog fejl for Kongen, og han hverken
kunde få Fjenden til at indlade sig i Slag eller til at slutte
Fred, udpønsede han et snedigt Påfund, hvorved han kunde
drive ham enten til det ene eller det andet. Han gav nemlig
hemmelig Absalon Befaling til at lade Skibsfolket
-786-