Page 852 - Saxo: Danmarks Riges Krønike

Tid, kaldte Kongen dem tilbage, og det var kun med Nød og
næppe, de opgav det, så opsatte var de alle på at slippe den
Vej ud, dog med Undtagelse af Absalon, thi han havde
undersøgt Floden og var ganske på det rene med, at der var
for grundt til, at Skibe kunde sejle der.
Imidlertid havde Kazimar, som frydede sig over den
uforstandige Måde, Danskerne søgte at slippe bort på, for at
spærre Floden lagt sig i Udløbet med en Flåde på
halvtredsindstyve Skibe i den Formening, at hans Fjender
ikke havde andet Valg end Død eller Fangenskab. Han
havde et Par udmærkede Bueskytter Konne og Kirin, som
Henrik af Had til Danskerne havde sendt Venderne til
Hjælp. Hans Broder Bugislav havde sendt ham nogle Skibe
til Forstærkning og kom selv til for at hjælpe ham med en
Del Ryttere, men Julinerne vilde han ikke have noget at
gjøre med, fordi han skjældte dem for fejge, eftersom de
ikke havde turdet tage en Dyst op med Danskerne. Alt dette
jog Jyderne en sådan Skræk i Blodet, at de stimlede sammen
om Absalon og ikke skammede sig ved åbenlyst at
overdænge ham med grove Skjældsord og give hans Ledelse
Skylden for det, de havde deres eget hæsblæsende Hastværk
at takke for, ja de gav sig endogså til at klynke som Kvinder
og kære over, at medens det i gamle Dage var udmærkede
Mænd, Kongerne havde til Rådgivere, var det nu de
dummeste, der havde mest at sige hos dem. Nu var
Danskerne komne til et Sted, som de ikke kunde gjøre sig
noget Håb om at slippe bort fra; man burde derfor ved fælles
Anstrængelse søge at slæbe nogle få Skibe ud, som Kongen
og hans Stormænd kunde slippe bort på, for at ikke
Danmarks Navn og Rige på én Gang skulde gå helt til
Grunde. Absalon fandt sig i den Grad rolig og tålmodig i
denne Overfusning, at han ikke var det mindste anderledes
til Sinds eller at se til end sædvanlig; han nøjedes med at
-846-