Page 848 - Saxo: Danmarks Riges Krønike

Imidlertid havde Kongen forstærket sig med den rygiske
Flåde og var gjennem Svineflodens Mundinger trængt ind i
Pommeren og hærjede Omegnen af Julin, idet han dog lod
Byen selv urørt. Derpå sejlede han med Kongsflåden til den
Flod, som, skjønt den kun har ét Udspring, deler sig i to
Mundinger og løber både forbi Julin og Camin. Den var
vanskelig at befare som Følge af de mange Gjærder,
Fiskerne havde rammet ned i den. Der var også en meget
lang Bro, som fra Julins Mure strakte sig ud i Floden og
hindrede Sejladsen, så de måtte ligge Natten over uden for
den. Næste Morgen gjorde Kongen Landgang og bød sine
Folk bryde Broen af på den søndre Bred ud for Byen, og
ikke mindre travlt havde Sjællænderne med at tage
Fiskergjærderne op. Da Julinerne i deres Både hemmelig
sneg sig under Broen og søgte at drive dem bort, fik
Absalon, der var gået i Land sammen med Kongen, fat i
nogle fremmede Fartøjer og kom dem således betimelig til
Undsætning. De Spyd, der ramte hans Skjold, gjorde ham
ingen Skade, thi de måtte først gå igjennem hans
Stalbrødres. Da hans eget Skib, som lå et godt Stykke
derfra, nu på Kongens Opfordring rykkede længere frem, fik
de Fjenderne drevne på Flugt, et stort Stykke af Broen
afbrudt og Vej banet for den øvrige Flåde. Da den sejlede
forbi, angreb Byfolkene den med deres Både, men Absalon
og Sune lod deres Både, der var fulde af Bueskytter, lægge
imod dem. Den Dyst imellem Bådene var farlig nok for
begge Parter, og der blev kæmpet hårdt med allehånde
Skud- og Kastevåben, men ligesom Julinerne havde deres
By at falde tilbage på, således havde Danskerne Flåden.
Omsider trak Byfolkenes Både sig tilbage, og Vejen lå nu
åben for Flåden. Da Sune kom roende bag efter den, var der
en af Julinerne, som løb på Flodbredden og spottede ham
med stort Overmod, hvorfor han afskjød en Pil med sin
Armbrøst og dræbte ham, og en anden, som søgte at komme
ham til Hjælp, fældede han på samme Måde. Derpå kom der
-842-