Page 845 - Saxo: Danmarks Riges Krønike

Nordmændene Erling og Ivar imidlertid blev holdt tilbage
hos Kongen som Gisler. Erling brugte mange grove Ord
over for Esbern på Tinge, men han gav ham dristig Svar på
Tiltale. Erling holdt ham tilbage i sit Hus, medens han selv
med fire Skibe og ledsaget af Biskop Stefan fra Upsala drog
til Sjælland for at tale med Valdemar. Da Absalon, som nylig
var vendt tilbage med en stor Flåde efter at have ledsaget
Kongen til Jylland, så' ham stævne ind i Isefjord, forbød han
sine Stalbrødre at tage sig noget fjendtligt for imod ham, for
ikke at indjage ham og hans Følge Skræk, tog ganske rolig
imod ham og førte ham over til Kongen efter at have sendt
største Delen af sin Flåde bort. Da Valdemar den første Dag,
de taltes ved, talte ham hårdt til, opgav han Håbet om, at de
vilde kunne komme til Enighed, og bad gjennem Stefan
Absalon om at måtte få Lov til at drage bort igjen i
Sikkerhed. Absalon svarede, at han kunde være lige så tryg
her som i Norge, og han søgte da en ny Samtale og opnåede
Fred ved at gå ind på Valdemars Vilkår. Han måtte nemlig
under Ed love, og alle de norske Stormænd edelig stadfæste,
at han vilde opfostre Kongens Søn Valdemar, som endnu
kun var ganske liden, og først gjøre ham til Jarl i Norge og
siden til Rigets Arving, i Fald hans Søn Magnus døde uden
at efterlade sig ægtefødte Børn. Han skulde dernæst være
den danske Konges håndgangne Mand og, når som helst det
gjordes nødigt, sende ham tresindstyve norske Skibe, der
skulde følge ham i Leding. Siden, da han var kommen hjem,
kundgjorde han på Tinge denne Overenskomst og roste
Danskerne meget for den Ærlighed, de havde udvist imod
ham. Tove fulgte selv med ham til Norge med sit eget Skib
for at føre Esbern tilbage, og da Esbern rejste, overvældede
Nordmændene ham med Gaver af Buer og Pile.
Da han var nået til Odsherred, fik han af Spejderne dèr at
vide, at Kongen var draget på Togt til Pommern, og da han
-839-