lægge dem på Sinde, at de ikke burde sige mere i
Øjeblikket, end at de ikke senere vilde komme til at fortryde
det. En Mand ved Navn Skorre Vagnsøn kom tilfældigvis til,
medens Folkene således skjældte og smældte; i Førstningen
kunde han ikke tydelig opfatte, hvad Talen drejede sig om,
fordi de talte i Munden på hinanden, men da deres
Skjældsord tog af og Larmen blev mindre, så han kunde
høre, at det var Absalon, de således overfusede, tog han til
Orde og sagde: "I må jo være forrykte, Stalbrødre, siden I
med grove og hidsige Ord overfuser den retsindigste og
tapreste Mands Iver og Omhu, som om han havde gjort sig
skyldig i noget skammeligt og forsmædeligt, og på
Kvindevis overdænger ham med fejge og for tapre Mænd
uanstændige Skjældsord, thi det er ganske utilbørligt at
dømme så ubilligt om hans tapre og mandhaftige
Gjerninger. Under hans Anførsel har vi med Våben i Hånd
hjemsøgt disse Egne, som det ikke engang faldt i vore
Fædres Lod at få at se. Og som det tilkommer Høvdingerne
at føre an, så sømmer det sig de menige at følge dem efter;
det bør sig derfor, at vi stoler på vore egne Kræfter og lader
os lede af andres Befalinger, thi det er ikke den Mands Sag,
der anfører os, også at forsvare os. Derfor er det ikke mere
end billigt, at vi føler Taknemmelighed imod den Mand, der
så tit har sat sin Velfærd på Spil for at skaffe os Bytte og
Sejr, og under hvis tapre Ledelse det nu har føjet sig så, at vi
ikke kan undgå at forsvare vort Liv med Våben i Hånd, thi
har vi Attrå efter at komme hjem til vort Fædreland og vor
Arne, bliver vi nødte til at udføre tapre Bedrifter for
Fjendernes Øjne og med Manddomsgjerninger at bane os
Vej til vort Hjem. Kan nogen være i Tvivl om, at disse vore
Folks Klager hidrører fra den største Fejghed? Men Gud
bedre os! hvad er Grunden til, at Modet pludselig svigter så
mange udmærkede Mænds Hjærter, og at de fyldes med
Fejghed i Stedet for? Hvorfor skaber vi os selv Frygt, da
ingen indgyder os den, lader Håbet fare og ryster og bæver,
-847-
1...,843,844,845,846,847,848,849,850,851,852 854,855,856,857,858,859,860,861,862,863,...976