Page 856 - Saxo: Danmarks Riges Krønike

brynjeklædte Folk, to af dem førte han selv, Esbern og Sune
førte også hver to, og Thorbern, Olaf og Peder Thorstensøn
hver sit af de øvrige tre. Efter at have befalet den øvrige
Flåde at følge efter på Rad sejlede Absalon selv i Spidsen og
slap uhindret igjennem et ukjendt Løb i Floden. Hans andet
Skib kom ved en Fejl, Rorgængeren begik, pludselig på
Grund, men Skibsfolkene var hurtig til rede, fik det af
Grunden igjen og således rådet Bod på den fejle Kurs, der
var sat fra først af. Den fjendtlige Flåde tog strax Flugten og
spredtes til alle Sider, som om den var splittet ad af Vinden,
til stor Glæde for Danskerne, som udstødte Fryderåb og
sagde, at nu var der faldet en Sten fra deres Hjærter, og de,
som for stakket siden havde besværet sig over Absalon, viste
ham nu den største Ærbødighed, takkede ham af ganske
Hjærte og gjorde ved Lovprisninger Bod for den Tort, de
havde tilføjet ham; men sindig og adstadig, som han var,
anså han det for at være lidet værd at blive hævet til Skyerne
af den ustadige Mængdes Smiger og viste sig lige så stor i
sin Ringeagt for dens Lovtaler, som for stakket siden over
for dens Smædeord.
Med så liden Umage fik man Bugt med så stor en Fare. To
vendiske Skibe, som Besætningen i sin Angst havde forladt,
blev tagne af Danskerne ved Gristov; et tredje, som var
kommet til at sidde fast på Pælene, der var rammede ned i
Sandet, fik Undsætning og slap fri. Kongen var imidlertid i
fuld Fart redet med Rytterne til Julin. Her var Bugislav i
Færd med at gjøre Broen i Stand for at trænge ind i Byen,
men da han fik Øje på Danskerne, blev han forskrækket og
tog Flugten, så han glemte i den Angst, der pludselig kom
over ham, rent den overmodige Tale, han før havde ført.
Kongen gjorde nu det Arbejde færdigt, som Fjenderne havde
begyndt, og da Broen var sat i Stand, førte han Rytterne over
på den søndre Bred, for at Skibene, som jo nu næsten var
-850-