Page 843 - Saxo: Danmarks Riges Krønike

Stilhed. Kristofer havde en Skriver, en indfødt Englænder
ved Navn Lukas, som ganske vist ikke var meget boglærd,
men såre kyndig i Historien, og da han nu så', hvor
modfaldne Danskerne var, gjorde han med høj og lydelig
Røst Ende på den bedrøvelige og uhyggelige Tavshed og
vendte Sorgen til Gammen. Han fortalte dem nemlig om
Forfædrenes Tapperhed og tilskyndede dem med sådan
Veltalenhed til at hævne deres Stalbrødres Død, at han ikke
blot forjog al Bekymring af deres Hjærter, men endogså fik
dem alle til at tage Mod til sig igjen, ja man skulde hartad
synes, det var utroligt, at en udlændisk Mand ved sin Tale
kunde indgyde Danskerne så meget Mod.
Da det begyndte at gry, lod Danskerne nogle få Folk blive
tilbage for at hindre Fjenderne i at slippe bort, medens
Hovedstyrken gik i Land et godt Stykke fra deres Lejr, for at
de ikke pludselig skulde komme over dem, inden de var
færdige med deres Forberedelser. De bedst væbnede fik
Befaling til at gå forrest i Slagordenen, medens de ringere
fik anvist Plads bagved. Barbarerne kom nu ud af deres
Fæstning, ikke i Slagorden, men spredt, og begyndte under
vældige Råb at styrte frem til Kamp, i den Tro, at Danskerne
skulde lade sig skræmme af det store Skrål, så de kunde få
Bugt med dem ved det første Angreb. Deres Skrålen var da
også så skrækindjagende, at de bageste i Danskernes
Fylking ikke blot blev rædde, men endogså gav sig til at fly.
De forreste tog imidlertid ganske anderledes imod dem, end
de havde ventet, så de blev snart lige så ivrige til at søge
tilbage til Lejren, som de havde været til at komme ud af
den. Adskillige af dem blev dræbte; af vore fik kun én Mand
ved Navn Olaf Halsen skudt igjennem af en Pil og blev så
medtaget af det stærke Blodtab, at han halv død blev båren
ned til Stranden. Niels Stigsøn, en både højbåren og tapper
Mand, var den første, der brød ind i Barbarernes Fæstning,
-837-