Page 862 - Saxo: Danmarks Riges Krønike

han vilde ikke anse sig for bedre end en Rømningsmand, om
han af Begjærlighed efter at komme hjem lod Kongen i
Stikken. Valdemar roste ham i høje Toner for hans gjæve
Svar og sagde, at han rigtignok var en helt anderledes Mand
end Knud, eftersom han af sig selv tilbød sin Tjeneste og
således kom Kongens Befaling i Forkjøbet, medens hin ikke
turde påtage sig, hvad han befalede ham. Da Absalon var
kommen tilbage fra Kongen, meddelte han sine sjællandske
Venner, at de ikke måtte anvende mindre Flid på
Udrustningen af de Skibe, der skulde blive tilbage, fordi han
skulde føre dem. Thorbern var den første, som uden
Betænkning erklærede, at han vilde blive hos ham, idet han
mindedes, at det var ved hans Bistand, han havde fået Lov
til at vende hjem, da han var i Landflygtighed. Også Peder
Thorstensøn erklærede, at han vilde skamme sig som en
Hund ved at svigte sin Frænde og Svoger. Sune sagde
ligeledes, at det ikke mindre var hans end deres Skyldighed
at blive hos sin nære Frænde. Esbern, hans eneste Broder,
erklærede også, at han ikke vilde forlade ham, og det samme
Svar gav næsten alle på den sjællandske Flåde. Da Kongen
fik det at vide, takkede han ikke alene dem, men også
Absalon, som ved sine Fortjenester i så høj Grad havde
vundet sine Landsmænds Yndest. Absalon blev altså tilbage,
for at beskytte Rygboerne, efter at Kongen var draget bort,
og han sørgede ikke blot for, at de trygt kunde sejle ud på
Havet, men skaffede også Danmark Ro, thi Pommerinkerne
turde ikke lægge ud fra deres Land med deres Flåde. Biskop
Svend af Århus var også frivillig bleven hos ham med en
Del af Jyderne.
Imidlertid indfandt Tetislav, Fyrsten over Rygen, sig med sin
Broder Jarimar hos Absalon, for at takke ham, og han viste
sig så tjenstagtig, at han bragte ikke blot ham, men også den
øvrige Flåde så mange Levnedsmidler, som den behøvede,
-856-