Page 842 - Saxo: Danmarks Riges Krønike

at drive Fjendernes Skarer på Flugt, så snart de kom ham
nær, thi de havde set så mange Prøver på hans Tapperhed, at
Synet af ham nu ikke indjog dem mindre Skræk end hans
Kræfter før. Da han omsider kom til sig selv igjen, spurgte
han sin Stalbroder, hvorfor han ikke lod ham i Ro, og da han
så fik at vide, at Skibet var fuldt af Fjender, jog han dem
med sin gamle Tapperhed på Flugt alle til Hobe og gik frem
i Forstavnen. Da han efter at have stridt mandelig atter vilde
trække sig tilbage til Masten, fordi Kræfterne næsten helt
svigtede ham, faldt han atter halv død om og vilde være
omkommen, hvis Kristofers Folk ikke skyndsomt havde fået
ham om Bord på deres Skib og således frelst ham. Heraf
lærte de andre at være forsigtigere med at gå i Land, så de
holdt sig mere på Afstand og brugte deres Slynger og
Kastespyd. Da Natten imidlertid stundede til, og det som
Følge deraf syntes ugjørligt at tage sig noget yderligere for,
besluttede de at opsætte Kampen, men sørgede for, at der
blev holdt Vagt, for at intet af Barbarernes Skibe hemmelig
skulde liste sig ud af Havnen ved Nattetid og tage Flugten.
Da Barbarerne så', at de var indesluttede af så stor en Flåde,
fik Fortvivlelsen dem til at tage Mod til sig, og de begyndte
allerede at tænke på Sejr i Steden for på Flugt. Ved Hjælp,
dels af deres egne og dem af Danskernes Skibe, som de
havde bemægtiget sig, og dels af Træstammer byggede de
en Befæstning ligesom en hel By, med to Indgange, der var
så lave og snævre, at man måtte bukke sig for at komme
igjennem dem ligesom igjennem en Halvdør. Siderne, som
de havde dannet af Skibsplankerne, beklædte de udvendig
med mange Lag Sejl, så de dannede som et Brystværn af
Sejldug. Nogle skar derhos Stager til og hvæssede dem for
at bruge dem til at støde og slå med, medens andre sankede
Strandsten til at kaste med, og for at det i ingen Måder
skulde se ud, som om de havde tabt Modet, lod de, som om
de var glade og fornøjede, og sang og dansede i overstadig
Lystighed, medens Danskerne tilbragte Natten i bedrøvelig
-836-