Page 846 - Saxo: Danmarks Riges Krønike

derefter spurgte dem, om de for nylig havde set noget til
Sørøvere, svarede de, at henved fyrretyve Skibe havde lagt
ind under Sejerø, men om det var Handelsskibe eller
Sørøverskibe, vidste de ikke, Da Esbern fik det at vide,
besluttede han, idet han glemte, at det vilde blive månelyst,
at søge ubemærket at slippe forbi dem i Nattens Mørke og at
holde sig så langt borte fra Land som muligt, for at
Sørøverne ikke skulde blive opmærksomme på ham. Men
medens han således søgte at fjæle sig i Mørket, blev han
pludselig røbet, ved at Månen kom op. Da Venderne i
Måneskinnet fik Øje på hans Sejl, lagde de imod ham med
deres Flåde. Da Esbern så' dem, bød han sine Rorfolk tage
deres Våben og brynjeklædte blive hver på sin Plads, de
andre tog han med hen i Forstavnen og bød dem angribe
Fjenden til begge Sider med deres Kastespyd, for at han, når
han blev nødt til at værge for sit eget Liv, skulde blive
mindre hidsig efter at angribe andre. Han bød dem også, når
det ved Hjælp af Sejlene var lykkedes dem at bryde
igjennem Flåden, de havde imod sig, at samles om ham i
Bagstavnen og værge sig dèr, som de nu til at begynde med
værgede sig i Forstavnen, og derhos lagde han dem på
Sinde, at ingen uden han selv måtte sige noget, så længe
Kampen stod på, for at de bedre kunde høre, hvad han
befalede dem. Faldt han, skulde de adlyde Tove, og faldt
også han, skulde Esger overtage Befalingen; inden de var
faldne, sagde han, vilde Kampen for største Delen være
forbi. Da han omsider vilde iføre sig sin Brynje, spurgte
Manden, der stod tii Rors, hvad han skulde skjærme sig
med, thi, da han havde begge Hænder optagne af at styre,
havde han ingen ledig til at bøde for sig med. Esbern gav
ham da strax Brynjen, han selv vilde til at tage på, thi han
vilde hellere selv gå uden Værn imod Fjenderne, end at
Rorgængeren skulde gjøre det, og ved således at klæde én
Mands Legeme i Jærn indgjød han Mod i alles Sind, da de
så', i hvor høj Grad han ringeagtede Fjenden. Efter at have
-840-