Page 863 - Saxo: Danmarks Riges Krønike

så længe den lå på Vagt, og bad om, at der måtte blive sat
nogle dygtige danske Mænd til at fordele dem imellem
Skibene. Da Jyderne imidlertid rev Levnedsmidlerne til sig i
Flæng uden at bryde sig om nogen Fordeling, vilde Absalon
ikke yderligere benytte sig af denne Gavmildhed, fordi han
ikke vilde, at den skulde gjengjældes på slig utilbørlig
Måde; det eneste, han vilde have, var de Sild, der tilkom
Danskerne af Fangsten.
Da han omsider begav sig på Hjemvejen, gav han de jydske
Skibe, der fulgte ham, Hjemlov ved Thymø. En Del af dem
passede ikke tilstrækkelig på, og, da de sejlede sønden om
Fyn, stødte de ud for den By, Knud, Prislavs Søn, havde
anlagt, på nogle Sørøvere, hvorfor de reddede sig i Land og
tog Flugten, uden at skamme sig ved af Frygt at lade deres
Skibe i Stikken. Da Rygtet herom nåede Absalon, blev han
meget opbragt, samlede strax sin Flåde og ransagede med
stor Iver de Steder, hvor han vidste, at Sørøverne især holdt
til. Han undersøgte derfor på det grundigste alle hemmelige
Bugter og Vige ved Øerne med sine Skibe og fandt sørgelige
Rester af de tagne Skibe og Spor af Byttet, Sørøverne havde
gjort. Det gjorde ham endnu mere opsat på at tage Hævn, og
han delte derfor Flåden og bød Skibene enkeltvis søge efter
Fjenderne. Selv lagde han med største Delen af den
sjællandske Flåde ind til Masnedø. Da han sejlede i
Forvejen og havde tabt den øvrige Flåde af Sigte, fik han
Øje på en Mand, der stod på Stranden, han stævnede imod,
og som stadig viftede med Hatten, som om han vilde tale
med dem. Absalon tænkte strax, at han havde noget vigtigt
at melde, og opsat på at få at vide, hvad han havde på Sinde,
kastede han Anker og roede ind til Land i en Båd. Da han på
langt Hold kjendte Manden, skjældte han først på ham, fordi
han havde brudt deres Aftale ved ikke at lade ham vide, at
der var løbet vendiske Sørøverskibe ud, han havde nemlig
-857-