Page 132 - Saxo: Danmarks Riges Krønike

Ved samme Tid satte Rørik Brødrene Hardvendel og Fenge,
hvis Fader Gervendel havde været Høvedsmand i Jylland,
ved Styret samme Steds. Efter at han havde været
Høvedsmand i tre År, havde Hardvendel vundet så stor
Navnkundighed ved sine Vikingetog, at Kong Koll i Norge,
der var skinsyg på ham for hans Bedrifter og Ry, kom på de
Tanker, at det vilde være en stor Hæder for ham, om han ved
at overvinde ham kunde fordunkle den Glans, der vidt og
bredt stod om denne Vikings Navn. Efter at have sejlet vidt
og bredt omkring og spejdet efter ham stødte han omsider på
hans Flåde. Der lå en Ø midt ude i Havet, og ved den havde
de to Vikinger lagt til med deres Skibe, hver på sin Side af
den. Kysten var så fager, at de begge fik Lyst til at gå i
Land, og Egnens Dejlighed lokkede dem længere og
længere ind i Landet, hvor de vankede om i de grønne
Lunde og Skove, og der traf det sig så, at de mødte hinanden
ganske ene. Hardvendel tog da først til Orde og spurgte
Kong Koll, hvilken Måde han helst vilde slås med ham på;
selv syntes han bedst om at der var så få med dertil som
muligt, sagde han; Tvekamp var bedre end nogen anden
Slags Kamp skikket til at vinde Sejr ved Tapperhed; thi i den
havde man kun sit eget Mod at stole på, eftersom fremmed
Hjælp var udelukket. Koll undrede sig over Ungersvendens
kjække Ord og svarede: "Eftersom du overlader til mig at
vælge hvorledes vi skulle kæmpe, mener jeg, at vi gjør bedst
i at slås på Tomandshånd uden Forstyrrelse af andre; thi
både kræver den Kamp måde mest Mod og fører hurtigst til
Sejr, det er vi ganske enige om, og den Mening er vi komne
til af os selv, hver for sig. Men eftersom Udfaldet er uvist,
bør vi love at behandle hinanden høvisk, og ikke lade os
således rive med af vor Lidenskab, at vi undlader at vise
hinanden den sidste Ære. Vort Sind er nu opfyldt af Had,
men det bør dog også have Plads til Kjærlighed, at den, når
Tiden kommer, kan afløse Naget, thi ihvorvel der er Splid
-126-