Page 139 - Saxo: Danmarks Riges Krønike

Vink, han havde givet ham, sagde han, at han nok havde set,
at der kom noget flyvende i fuld Fart med et Strå på Ryggen
og en Avne i Bagen. De andre var ved at revne af Latter over
det Svar, men Amlets Ven glædede sig over hans Forstand.
Da han nu således havde narret dem alle, og ingen kunde få
hans Forstandskiste dirket op, sagde en af Fenges Venner,
der var klogere i sine egne Tanker end i Virkeligheden, at
det ikke lod sig gjøre ved almindelig Snedighed at få en
Forstand, der var så godt gjemt, frem for Dagens Lys, han
var alt for stædig, til at man kunde komme nogen Vegne
med ham ved at stille ham på lette Prøver, hans Snedighed
var så mangfoldig, at det ikke kunde nytte at bruge simple
Midler. Derfor havde han nu ved at granske dybt over
Tingene udfundet en sindrigere Fremgangsmåde, som det
ikke var svært at følge, og som sikkert vilde føre til, at de
kom på det rene med, hvad de søgte at få at vide. Fenge
skulde nemlig lade, som om han for en vigtig Sags Skyld
var nødt til at rejse bort, og så skulde Amlet lukkes ind i
Sovekammeret til sin Moder, efter at der først, uden at
nogen af dem vidste det, var stillet en Mand på Lur i en
Krog derinde for at give nøje Agt på, hvad de talte sammen;
dersom Amlet var ved sin Forstand, vilde han nemlig ikke
tage i Betænkning at tale rent ud til Moderen, thi hendes
Ærlighed vilde han ikke være bange for at stole på. For at
vise, at han lige så fuldt var Mand for at føre sin Plan
igjennem som for at finde på den, tilbød han selv at påtage
sig den Spejdertjeneste. Fenge blev glad over dette Forslag
og drog bort under Påskud af, at han skulde på en lang
Rejse. Manden, som havde fundet på dette Råd, havde lønlig
listet sig ind i Kammeret, hvor Amlet skulde være sammen
med sin Moder, og skjult sig i Halmen, Gulvet var strøet
med. Men Amlet fandt også Udvej til at undgå den Snare.
Da han frygtede for, at der var Lurere, bar han sig først ad
på sin sædvanlige vanvittige Måde, galede som en Hane,
-133-