Page 125 - Saxo: Danmarks Riges Krønike

skammede han sig da også og fortrød sin Vildfarelse.
Da Guderne, som havde deres Hovedsæde i Byzanz,
skjønnede, at Odin havde besmittet sin guddommelige
Værdighed ved således på forskellig Måde at have sat sin
Anseelse til, besluttede de at udelukke ham af deres
Forsamling; de fratog ham ikke blot Herredømmet, men
skilte ham også ved den Ære og Tilbedelse, han var
Gjenstand for hjemme, og jog ham i Landflygtighed, idet de
anså det for bedre, at deres skammelige Høvding mistede sin
Magt, end at den almindelige Gudsdyrkelse vanhelligedes,
og de, som var uskyldige, blev indviklede i en andens Brøde
og kom til at bøde for, hvad han havde forbrudt. De indså
nemlig, at de, som de havde forført til at yde dem
guddommelig Ære, foragtede dem i Steden for at adlyde
dem, da det blev bekjendt, hvilken Tort der var overgået den
øverste Gud, at de skammede sig over dem i Steden for at
tilbede dem, anså Gudsdyrkelsen for Helligbrøde og de
fastsatte højtidelige Tempelskikke for barnagtige
Tossestreger. De havde så at sige Døden for Øjnene, var
opfyldte af Frygt og mente, at den enes Synd vilde komme
over alles Hoved, og for at han ikke skulde drive den
almindelige Gudsdyrkelse i Landflygtighed, dømte de derfor
ham dertil og gjorde ikke blot en Mand ved Navn Oller til
deres Høvding, men tildelte ham også guddommelig
Værdighed, som om det var lige nemt at gjøre en Mand til
Høvding og til Gud. Og skjønt de foreløbig, kun havde kåret
ham til Ypperstepræst, gav de ham fuld guddommelig Ære
og Myndighed, for at han ikke skulde få Ord for blot at
forvalte en andens Embede, men i alle Måder være hans
lovlige Efterfølger, og for at gjøre hans Anseelse
fuldkommen, gav de ham også Odins Navn, for ved den
Gunst, det nød, at forebygge Misfornøjelse med den skete
Forandring. Da Oller havde indtaget Forsædet i Gudernes
Råd i en halv Snes År, ynkedes de omsider over de tunge
-119-