til at styre sin farlige Lyst, havde han nemlig fundet på at
anbringe en Avne, han fandt på Jorden, under Bagen af en
Bremse, som han så gjennede lige hen til det Sted, hvor han
vidste Amlet var, og dermed gjorde han ham, som ikke
anede Uråd, en stor Tjeneste; Amlet var nemlig lige så snild
til at forstå Advarslen som den anden til at finde på den, thi
da han så' Bremsen med Avnen på Bagen, skjønnede han
strax, at det var et hemmeligt Vink om, at der var Ulve i
Mosen. Da han nu således havde fået sin Mistanke vakt og
Skræk i Blodet, tog han, for at kunne være tryggere,
Kvinden med hen til et afsides Sted, hvor der var fuldt op af
Moser, og der fuldbyrdede han sin Hensigt og bad hende
derhos på det indstændigste om ikke at røbe det til nogen,
hvilket hun var lige så villig til at love ham som han ivrig til
at bede hende derom; thi hun var bleven opfostret sammen
med ham og holdt derfor overmåde meget af ham.
Da Amlet kom hjem, og de alle for Løjer spurgte ham, om
han så havde fået sin Elskov styret, svarede han ja, han
havde hvilet i Pigens Favn, og da de videre spurgte, hvor det
var gået for sig og hvilke Bolstre de havde hvilet på, svarede
han, at de havde ligget på en Hestehov, en Hanekam og
nogle Loftsfelter, han havde nemlig, for ikke at blive nødt til
at lyve, taget lidt af hver af disse Ting med, da han gav sig
ud på denne Fristefærd. Dette Svar vakte da også almindelig
Latter, skjønt hans spøgefulde Ord ikke sagde andet, end
hvad sandt var. Da de nu også spurgte Pigen, svarede hun, at
der ikke havde været noget imellem dem, og det troede de så
meget villigere, som ingen af dem, der havde været med,
vidste noget om, hvad der var foregået; men han, som havde
givet Bremsen Avnen at flyve med, sagde, for at Amlet
kunde vide, at det var ham, der havde frelst ham ved sit
snilde Påfund, at han nylig ganske særlig havde været
betænkt på hans Tarv. Amlet gav ham et lige så snildt Svar;
thi for at han kunde vide, at han var ham taknemlig for det
-132-
1...,128,129,130,131,132,133,134,135,136,137 139,140,141,142,143,144,145,146,147,148,...976