Page 145 - Saxo: Danmarks Riges Krønike

og hemmelig støbe ind i nogle hule Træstokke.
Da han havde været i England et År, bad han om Lov til at
rejse og vendte hjem, og af alle de Skatte, Kongen havde
givet ham, tog han ikke andet med end Stokkene med
Guldet i. Da han kom til Jylland, afførte han sig sine fine
Klæder og aflagde sit høviske Væsen og antog i Steden
derfor med Vilje atter de latterlige Lader, han tidligere havde
båret til Skue, og da han bedækket med Smuds trådte ind i
Hallen, hvor de var ved at holde hans Gravøl, vakte det den
største Forbavselse hos alle, at Rygtet altså havde løjet ham
død. Deres Forskrækkelse forvandledes imidlertid omsider
til Lystighed, og Gjæsterne gjorde Løjer med hverandre.
fordi de holdt Gravøl efter ham, som om han var død, og så
stod han levende iblandt dem. Da de spurgte ham, hvor hans
Stalbrødre var, viste han dem Stokkene, han havde med, og
sagde, at her var de begge to, og det er jo ikke så lige at sige,
om dette Svar var mest sandfærdigt eller morsomt, thi skjønt
de fleste anså det for tåbeligt, var det jo overensstemmende
med Sandheden, for så vidt som han i de dødes Sted viste
dem den Mandebod, han havde fået for dem. Derpå gav han
sig til at hjælpe Mundskjænkene for at få Lystigheden bedre
i Gang imellem Gjæsterne og drak dem flittig til, og for at
hans side Kjortel ikke skulde hindre hans Gang, bandt han
den op med sit Sværdbælte, og Sværdet trak han jævnlig ud
af Skeden og sårede sig med dets od i Fingerspidserne,
hvorfor nogle af Gjæsterne slog en Jærnnagle igjennem det
og Skeden, så at det ikke kunde drages. For så meget
tryggere at kunne bane Vejen for sit Anslag skjænkede han
flittig for Hirdmændene, fik dem til at tømme det ene Horn
efter det andet og overvældede dem alle således med Drik,
at de af Drukkenskab ikke kunde stå på Benene og lagde sig
til at sove i Borgen og således brugte Gildehallen som
Sovekammer. Da han nu så', at de var lette at overliste, og at
Lejligheden til at udføre hans Forsæt var kommen, hentede
-139-