Page 148 - Saxo: Danmarks Riges Krønike

I se her en Brodermorders, ikke en Konges Lig. Det var i
Sandhed et ganske anderledes sørgeligt Syn, da I så' vor
Konge ynkelig myrdet af den skjændigste, jeg vil ikke sige
Broder, men Brodermorder. Ja, med tårefulde Øjne så' I
Hardvendels sønderhuggede Legeme, hans Lig bedækket
med talrige dræbende Sår. Hvem tvivler om, at hans
grumme Bøddel berøvede ham Livet for at kunne berøve
Fædrelandet dets Frihed? Den samme Hånd gav ham Døden
og eder Trællekår. Hvem skulde da kunne være så afsindig
at foretrække Fenges Grumhed for Hardvendels Kjærlighed?
Husk, med hvilken Livsalighed Hardvendel sørgede for
eder, hvor retfærdig han handlede imod eder, hvor ømt han
elskede eder. Husk, at I mistede den mildeste Konge, den
retfærdigste Fader, og i hans Sted fik en Voldsmand, en
Brodermorder, at I blev berøvet eders Ret, at alt blev
besudlet, at Fædrelandet blev besmittet med
Skjændselsgjerninger, at I måtte bøje eders Nakker under
Åget, at den fri Selvbestemmelsesret blev tagen fra eder. Og
nu er alt dette forbi, da I se, at dets Ophavsmand ligger på
sine Gjerninger, at Brodermorderen har fået Straffen for sine
Forbrydelser. Hvilket blot nogenlunde forstandigt
Menneske, som ser dette, vil anse det, der er en Velgjerning,
for en Uret? Hvem, som er ved sin Fornuft, vil beklage, at
Forbrydelsen er kommen over Forbryderens eget Hoved ?
Hvem vil begræde den blodbestænkede Bøddels Fald eller
sørge over den grumme Voldsmands retfærdige Død? Her
ser I den, der har øvet denne Dåd. Jeg tilstår, at jeg har taget
Hævn både for min Fader og mit Land. Den Gjerning, som
det lige så fuldt var eders Skyldighed at gjøre, har jeg gjort.
Hvad det sømmede sig for eder at gjøre sammen med mig,
har jeg fuldbyrdet alene. Føj hertil, at jeg ingen Hjælper har
haft ved denne berømmelige Dåd, ingen har ydet mig en
Håndsrækning dertil, skjønt jeg godt ved, at I, om hvem jeg
ikke tvivler på, at I har bevaret eders Troskab imod Kongen,
eders Kjærlighed til Landsens Fader, gjærne vilde have
-142-