Page 143 - Saxo: Danmarks Riges Krønike

forsmædelige Ord tilføjede dem den største Tort, skjønt de
begge var al Ære værd.
Da Kongen fik dette at vide af sin Drabant, sagde han - og
ved de få Ord viste han, hvor kløgtig han var -, at enten
måtte dette Menneske have mere Forstand end andre, eller
han måtte være forrykt. Han lod derpå sin Foged kalde og
spurgte, hvor han havde Brødet fra. Da Fogden svarede, at
det var lavet af deres egen Bager, spurgte Kongen, hvor
Kornet, det var bagt af, havde voxet, og om der var Tegn til,
at nogen var bleven slået ihjel der, og Fogden sagde da, at
der tæt ved Kongsgården var en Mark, der var fuld af gamle
Ben af slagne Mænd, så det var tydeligt nok, at der i gamle
Dage havde fundet et stort Mandefald Sted, og der havde
han i Håb om at få overmåde mange Fold ladet Vårsæden
så, fordi der var mere Grøde i Jorden der end anden Steds,
og det kunde jo derfor nok være, at Brødet havde fået nogen
Afsmag af de rådne Ben. Da Kongen hørte det, skjønnede
han, at det var rigtigt, hvad Amlet havde sagt, og han vilde
nu også have at vide, hvor Flæsket kom fra. Fogden sagde
da, at hans Svin som Følge af, at der ikke var blevet passet
tilstrækkelig på, var slupne ud og havde ædt det forrådnede
Lig af en Røver, så det kunde måske være, at det var deraf
deres Kjød smagte fordærvet. Da Kongen var kommen på
det rene med, at Amlet også havde haft Ret i dette, spurgte
han, hvad Øllet var brygget af, og da Fogden svarede, at det
var brygget af Spelt og Vand, lod han grave dybt i det
Kildevæld, Fogden viste ham, og der fandt de en Mængde
rustne Sværd, som man holdt for havde givet Vandet
Afsmag. Andre siger, at det var Mjøden, Amlet lastede, fordi
han, da den blev øst op, fandt nogle Bier i den, der havde
ædt af en død Mands Ister, og så var den dårlige Smag gået
over i Mjøden fra Honningen. Da Kongen nu således så', at
det havde sin Rigtighed med den Afsmag, Amlet havde
anket over, og yderligere, da han spurgte ham, hvad han
-137-