hjulpet mig i denne Sag, i Fald jeg havde bedet eder derom.
Men jeg foretrak at straffe disse Misdædere uden at udsætte
eder for Fare, jeg anså det ikke for rigtigt at lade andre
lægge Skuldre til denne Byrde, som jeg mente mine egne
var stærke nok til at bære. Jeg har holdt de andres Bålfærd,
kun Fenges Krop har jeg overladt til eder at brænde, for at I
dog derved kan tilfredsstille eders Begjærlighed efter en
retfærdig Hævn. Skynd eder derfor, rejs et Bål og brænd den
ugudelige Krop, steg de vanhellige Lemmer, spred den
forbandede Aske, lad den flyve for alle Vinde, ingen Urne,
ingen Gravhøj skal gjemme de skjændige Rester af hans
Ben. Lad der ikke blive Spor tilbage af Brodermorderen,
hans fule Krop skal ikke finde noget Hvilested inden for
vort Fædrelands Grænser, den skal ikke forpeste Omegnen,
hverken Hav eller Land skal besmittes ved at gjemme dette
forbandede Ådsel. Resten har jeg sørget for, kun dette ene
har jeg overladt til eder som en Kjærlighedsgjerning. Det er
den Ligfærd, der tilkommer Voldsmanden, således bør
Brodermorderen stedes til Hvile. Han har røvet Fædrelandet
Friheden, hans Aske bør ikke gjemmes i dets Skjød.
"
Og nu! hvorfor skal jeg rippe op i mine Gjenvordigheder?
hvorfor skal jeg opregne mine Ulykker, fortælle om mine
Sorger, som I kjender fuldt så godt som jeg selv ? Min
Stiffader stræbte mig efter Livet, min Moder agtede mig
ringe, mine Venner spottede mig, således sled jeg
kummerlig Tiden, levede alle mine Dage i Sorg og tilbragte
mit Liv i Utryghed, fuld af Frygt og omspændt af Farer.
Kort sagt, hele min Levetid har jeg tilbragt på den
ynkeligste Måde i den yderligste Modgang. I sukkede tit i
Løndom over mig og klagede i eders stille Sind over, at jeg
var berøvet min Fornuft, så at min Fader ikke blev hævnet
og Brodermorderen ikke straffet. Det var mig et lønligt Tegn
på eders Kjærlighed, at jeg så', at Mindet om Kongemordet
endnu levede i eders Sind. Hvem er så klippehård, hvem har
-143-
1...,139,140,141,142,143,144,145,146,147,148 150,151,152,153,154,155,156,157,158,159,...976