og Glomer samt Hedin og Høgne havde underlagt sig
Orknøerne; de vendte hjem med ni Hundrede Skibe. Nu var
der kommet Penge nok ind vidt og bredt fra til at bestride
Udgifterne med og fuldt op af Bytte, så nu var der rigeligt
nok til Krigsfolkenes Underhold. Tyve Riger var bleven
underlagt Frodes Herredømme, hvis Konger i Forbindelse
med de tredive tidligere nævnte kæmpede sammen med
Danskerne. I Tillid til denne Styrke begyndte han Kampen
med Hunnerne; allerede den første Dag rasede den så
voldsomt, at der faldt så mange, at Ruslands tre største
Floder var dækkede af Lig som af Broer, så at man kunde gå
over dem, og så langt man i tre Dage kunde ride, var Jorden
oversået med Lig, så langt strakte Myrderiets Spor sig. Da
Slaget havde varet i syv Dage, faldt Kong Hun, og da hans
Broder, der hed lige sådan, så', at Hunnernes Fylking
begyndte at vige, betænkte han sig ikke på at overgive sig
med hele sin Hær. Efter det Slag underkastede et Hundrede
og halvfjerdsindstyve Konger, som dels var Hunner, dels
kæmpede sammen med Hunnerne, sig Kong Frode, hvilket
Tal Erik havde gjort Rede for, den Gang han nævnede, hvor
mange Bannere og andre Hærtegn de havde, da Frode
spurgte ham, hvor stor Hunnerhæren var. Frode stævnede nu
Kongerne til Tings og pålagde dem, at de for Fremtiden
skulde leve under én og samme Lov; Olimar satte han over
Holmegård, Ønev over Kønugård, den fangne Kong Hun
gav han Sachsland og Revil Orknøerne; en Mand ved Navn
Dimar satte han for Styret i Helsingland, Jarnberaland og
Jæmteland samt begge Laplandene, og Dag gav han
Herredømmet over Estland. Hver af disse Mænd pålagde
han at udrede en bestemt Skat, idet han gjorde deres
Underdanighed til Betingelse for sin Gunst. Frodes Rige
omfattede nu imod Øst Rusland og nåede mod Vest til
Rhinen.
Imidlertid bagvaskede onde Tunger Hedin hos Høgne og
-226-