Page 234 - Saxo: Danmarks Riges Krønike

Kampen.
På den Tid kom Alrek, Kongen af Sverige, i en svar Krig
med Gest Blinde, Gøternes Konge. Gest Blinde, der var den
svageste af dem, søgte til Frode og tilbød, at han vilde
overgive sig og sit Rige til ham, om han vilde hjælpe ham.
Han fik strax Skalk Skåning og Erik med til Hjælp og
vendte tilbage med Forstærkning. Han havde besluttet at
angribe Alrek med hele sin Styrke, men Erik holdt for, at de
først burde gå imod hans Søn Gunthjov, der var Høvding
over Vermland og Soløerne, thi, sagde han, de af Stormen
trætte Søfolk burde sejle til den nærmeste Kyst, og dertil
kom, at rodløst Træ sjælden trives. De angreb da Gunthjov,
som faldt, og hvis Gravhøj endnu minder om hans Navn. Da
Alrek hørte, at hans Søn var bleven dræbt, ilede han did for
at hævne ham, og efter at have fået Øje på Fjenden sendte
han Bud efter Erik og mindede ham i en hemmelig Samtale
om det Forbund, der havde været imellem deres Fædre, og
bad ham om ikke at kæmpe sammen med Gest Blinde. Det
vægrede Erik sig på det bestemteste ved, og Alrek bad da
om Lov til at slås med Gest Blinde, idet han mente, at en
Tvekamp var at foretrække for et almindeligt Slag. Hertil
svarede Erik, at Gest Blinde var uskikket til at slås på Grund
af sin høje Alder, og gav ikke blot den, men også hans svage
Helbred til Påskud, men han vilde gå i Kamp med ham i
hans Sted, sagde han, thi det var en Skam, om han vilde
undslå sig for at gå i Tvekamp for den, han var kommen for
at føre Krig for. Så holdt de ufortøvet Tvekamp. Alrek faldt,
men Erik blev hårdt såret, og da det var vanskeligt at skaffe
Lægemidler, varede det længe, før han fik sin fulde
Førlighed igjen. Der var kommen Frode et falsk Rygte for
Øre om, at han var falden, og Sorg derover pinte Kongens
Sind svarlig, men Erik forjog hans Sorg ved sin velkomne
Hjemkomst; han meldte ham nemlig, at Sverige, Vermeland,
Helsingland og Soløerne ved hans Bestræbelser var bleven
-228-