Page 231 - Saxo: Danmarks Riges Krønike

Imidlertid fordelte Frode sine Krigsfolk rundt om i Byerne
og samlede omhyggelig det nødvendige Forråd til Brug om
Vinteren, men hvor megen Umag han end gjorde sig, forslog
hans Midler ikke til at underholde hans kostbare Hær, og
den kom næsten i lige så stor Nød som Hunnernes. For at
hindre fremmede i at strømme til sendte han derfor en Flåde
til Elben under Anførsel af Revil og Mevil, som skulde
passe på, at ingen satte over Floden. Da Vinteren var leden
til Ende, besluttede Hedin og Høgne at drage på Vikingetog
sammen, Høgne vidste nemlig ikke af, at hans Stalbroder
elskede hans Datter. Høgne var såre velskabt, men
stivsindct, Hedin var også velskabt, men lille af Væxt. Da
Frode så', at det Dag for Dag blev vanskeligere for ham at
underholde sin Hær, sendte han Roller til Norge, Olimar til
Sverige, Kong Ønev og Glomer, der var en stor Viking, til
Orknøerne for at skaffe Levnedsmidler og lod hver især tage
sine egne Krigsfolk med. Frode havde tredive Konger i sit
Følge, som dels var hans Venner, dels hyldede ham som
deres Overherre. Da Hun hørte, at Frode havde sendt en Del
af sine Krigsfolk bort, samlede han en ny Hær. Høgne
trolovede sin Datter med Hedin, efter at de først havde
tilsvoret hinanden, at hvis en af dem blev dræbt, skulde den
anden hævne ham.
Om Efteråret vendte de, der var bleven sendt ud for at skaffe
Levnedsmidler, tilbage, men de var rigere på Sejrvindinger
end på Levnedsmidler. Roller havde nemlig gjort Fylkerne
Nordmøre og Søndmøre skatskyldige efter at have fældet
deres Konge Arnthor. Olimar havde indlagt sig den største
Navnkundighed ved at undertvinge fremmede Lande; han
havde overvundet Thor Lange, Konge over Jemteland og
Helsingland, og to andre ikke mindre mægtige Høvdinger
samt underlagt sig Estland, Øland og Kurland og Øerne ud
for den svenske Kyst; han vendte hjem med syv Hundrede
Skibe, dobbelt så mange, som han var sejlet bort med. Ønev
-225-