Page 233 - Saxo: Danmarks Riges Krønike

beskyldte ham for at have haft Samkvem med Hild, før end
de havde haft Bryllup, hvilket den Gang af alle Folkefærd
ansås for en stor Brøde. Høgne lånte lettroende Øre til denne
Løgn og løse Tale og angreb med sin Flåde Hedin, der
opkrævede Skat til Kongen hos Slaverne, men han blev
overvunden i Slaget og flyede til Jylland. Således blev den
af Frode indstiftede Fred først forstyrret af indvortes Krig,
og Landsens egne Folk var de første til at bryde Kongens
Lov. Frode sendte derfor Bud til dem og stævnede dem
begge for sig og udspurgte dem nøje om Grunden til deres
Fjendskab. Da han var kommen på det rene med den,
afsagde han sin Kjendelse i Overensstemmelse med den
Lov, han havde givet, men da han skjønnede, at ikke engang
det kunde forsone dem, idet Faderen hårdnakket vedblev at
kræve sin Datter tilbage, bestemte han, at Striden skulde
afgjøres med Sværdet, thi det syntes at være det eneste
Middel til at få Ende på den. I denne Kamp fik Hedin et
svært Sår, men da han alt havde mistet en Mængde Blod, og
Kræfterne begyndte at svigte ham, blev hans Fjende uventet
greben af Mildhed, thi Høgne, som havde det fuldstændig i
sin Magt at dræbe ham, ynkedes over hans Fagerhed og
Ungdom og lod sin Grumhed vige for Mildhed, og for ikke
at dræbe den unge Mand, der var lige ved at drage sit sidste
Suk, holdt han sit Sværd tilbage. Det ansås nemlig i gamle
Dage for en Skam at berøve en svag Yngling eller en
afmægtig Livet; i den Grad tog Oldtidens Kæmper i deres
Tapperhed Hensyn til alle Ærens Bud. Således blev Hedin
da ved sine Stalbrødres Bistand ført tilbage til sine Skibe og
frelst ved sin Fjendes Ædelmodighed. Syv År efter
kæmpede de atter ved Hedinsø og gav hinanden Banesår.
Høgne vilde have kunnet prise sin Lykke, hvis han i sin Tid
havde været grum og ikke mild imod Hedin da han havde
overvundet ham. Så stærkt, siges der, brændte Hild af Attrå
efter sin Husbond, at hun om Natten skal have vakt de
faldne til Live ved Galdresange, for at de kunde fortsætte
-227-