Page 235 - Saxo: Danmarks Riges Krønike

underlagt Frodes Rige. Frode gjorde ham strax til Konge
over de Folk, han havde overvundet, og gav ham derhos
Helsingland og begge Laplande, Finland og Estland imod at
betale årlig Skat. Ingen svensk Konge før ham hed Erik,
men fra ham gik Navnet over til de senere.
På den Tid herskede Alf i Hedemarken; han havde en Søn
der hed Asmund. I Vigen herskede Bjørn, hans Søn hed
Asvid. Så hændte det, at Asmund, der havde en ulykkelig
Lidenskab for Jagt, da han en Gang var ude for at bede Dyr
eller sætte Snarer for dem, blev overfalden af Tåge og kom
bort fra sine Jægere, ind på en afsides Sti, og vankede om på
de øde Åse uden Hest og Klæder og uden anden Føde end
Svampe og Jordfrugter. Omsider kom han til Kong Bjørns
Borg. Da de to Kongesønner havde været sammen en liden
Stund, tilsvor de hinanden til Stadfæstelse af deres Venskab,
at den af dem, som overlevede den anden, skulde lade sig
begrave med den døde, thi så stærkt var Forbundet imellem
dem og så stort deres Venskab, at ingen af dem vilde leve
længere, når den anden var død.
Frode samlede nu en Hær fra alle de Lande, der lød under
ham og sejlede med sin Flåde til Norge, medens Erik skulde
føre Landhæren, thi som det går med Menneskenes
Griskhed, jo mere han havde, des mere attråede han, og selv
den ødeste og vildeste Del af Verden kunde han ikke afholde
sig fra at angribe på uretmæssig Vis, i den Grad plejer
stigende Velstand at øge Begjærligheden. Nordmændene,
som opgav alt Håb om at kunne forsvare sig, og ikke
trøstede sig til at sætte sig op imod Frode, begyndte for
største Delen at fly til Halogaland. Også en Jomfru ved
Navn Stikla flyede af Landet for at bevare sin Kyskhed, idet
hun foretrak Krig for Brudefærd.
-229-